HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K øb en h avn s æ ldste Ø sterp ort 209 at befæstede Kirker og Klostre paa hin Tid var alminde­ lige i England. For Tilladelse hertil skulde udstedes en »licence« af Kongen eller hans Embedsmænd. (Se Eck- hoff: »Befæstede Kirker«. Aarbøger for nordisk Oldkyn- dighed 1899). De engelske Kilder nævner saaledes krene- lerede, fæstningsagtige Stenmure og Taarne ved Kirker, Klostre og Kirkegaarde. Aar 1376 testamenterede Æ rke­ bisp Niels af Lund Aakirke paa Bornholm — en Blide. I Kbh. Jordebog c. 1380 nævnes »fossam ecclesie sancti dementis« (St. dem ens Kirkes Grav). Man gør da vist Ret i at betragte den langs Nicolaj- gades Østside i sin Tid fundne (se Thomsen & Colding: Anf. Aarb.) indtil 5 Fod tykke Kampestensmur som Sok­ kelen af N i c o l a j K i r k e g a a r d s Ø s t m u r , et Syns­ punkt, der hidtil er traad t i Skygge for Begrebet »Bol­ værk« eller »Havnebro«. Dr. O. Nielsen (Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 53) nævner den som et Fund »af den ældste Strand omkring Nicolaj Kirke og dens Befæstning«, men kommer ikke nærmere ind herpaa. Alle andre taler kun om det som Havneværk (Gamle Bodehavn). Hvad der imidlertid straks maa falde i Øjnene er den c. 100 m lange, snorlige Stensætnings v i n k e l r e t t e S t i l l i n g p a a St. N i c o l a j K i r k e s L æ n g d e a k s e , samt dens Fortløben mod Nord helt til Lille Kongensgades Nordside, hvor Husrækken standsede Undersøgelsen. Som bekendt har andre Fund godtgjort, at Kirkegaarden oprindelig gik op til Østergade. Det Vand, der mulig i Form af en langstrakt Kanal sporedes at have gaaet langs Murens Yderside mod Øst — idet den faste Strandbund her fandtes c. 1 m under dagligt V.ande —, samt de Fortøj­ ningsringe, man fandt i Stensætningen i c. 3,5 m ind­ byrdes Afstand, ligesom Rester af Baade i Grunden, kunde nok anses som en Afhjemling for et Bolværk. Men dog er det tvivlsomt, om H o v e d ø j e m e d e t for Stensætningen har været Bolværksanlæg. Paafaldende