HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

208

K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp o rt

tet ved Overgangen mellem de to Aarhundreder. Des­ værre har hverken Jordfund eller samtidige Kilder noget bestemt at sige om L i n i e r n e for denne Udvidelse — om den er foregaaet i ét Træk eller i flere Tempi. Be­ dømmelsen herfor maa alene samle sig om visse Sted­ navne og Lokaliteter, der vides opstaaet i hint Tidsrum, eller er kendt under Forhold, der slutter sig til Emnet. Først og fremmest maa S t. N i c o l a j K i r k e , op­ ført udenfor den oprindelige Byvold i 13. Aarh.’s første Halvdel, tjene som Solemærke. Den nævnes første Gang 1261, da Ridder Peder Olofsen af Kalveris testamenterede den alle de Skibe, han havde i København, og 100 Mark Penninge, for at Kirken skulde frikøbe hans Sjæl, fordi han ikke havde opfyldt sit Løfte at ville gøre Pilgrims­ færd (C. Rothe: Københavns Kirkers Historie 1854, S. 5). Testamenteringen af S k i b e manifesterer St. Nicolaj som Handelens og Søfartens Helgen. At det nye Kirkesogn, foruden den smalle, rimeligvis nyopfyldte Strand hen mod Hyskenstræde, kom til at omfatte Egnen Øst for Købmagergade i n c l u s i v e G a d e n s ø s t l i g e S i d e , bekræfter med tilstrækkelig Tydelighed, at denne Linie hidtil havde været Byens foranbeskrevne Østgrænse. Det samme Forhold spores i den civile Administration, hvor Stadens Raad (nævnt første Gang 1275. O. Nielsen, Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 68 ) i Organisationen af Bydistrikterne lod Østre Rodemaal, begrænset af Købmagergade og Færge­ stræde, indbefatte hvad der laa Øst for disse Gader til Østervold. St. Nicolaj Kirke ha r med sin massive Sten­ bygning og sin omfangsrige, muromkransede Kirkegaard, der mod Vest naaede Stranden, i den ældre Middelalder haft en vis Forsvarsbetydning. Ved Aar 1294 vendte Kø­ benhavns Borgere herfra Brodden mod selve Bispebor- gen paa Slotsholmen, og Blideskyts krydsede Vandet mel­ lem de to Lejre. Bevarede Dokumenter fra 13., 14. og 15. Aarh. viser,