HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

210

K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort

er det i hvert Fald, at den øverste (nordlige) Halvdel af Strækningen aldeles savner de Fortøjningsringe, hvis Anbringelse langs den øvrige Del er ganske regelmæssig. Deres Ophør er uforklarlig, naar man betragter Stensæt­ ningen som en almindelig Anlægsbro. Et mere samlet — og derfor troværdigere — Situa­ tionsbillede faar man ved at ‘betragte Fundet som Fun ­ damentet for Stenmuren om St. Nicolaj Kirkegaard, hvortil det udenfor liggende Vand (Kanal?) slutter sig som en Grav, der, som almindelig antaget, optog et Vand­ løb fra Pustervig (efter at Købmagergadeløbet var luk ­ ket), og hvis nederste Del mod »Dybet« ha r tjent til Anlægsplads for Baade. Naar Fundene er knappe, og skriftlige Kilder tier, ligger Fristelsen nær at tillægge det enkelte Fund større og videre Betydning, end der tilkommer det. Denne al­ menmenneskelige Trang ha r ogsaa paavirket Slutningen om denne Stenbro som Knudepunktet for Stadens ældste Havn, et Spørgsmaal, der dog er det foreliggende Emne uvedkommende. St. Nicolaj Kirkegaard har da trolig dannet en anse­ lig Murfirkant ud mod Dybet, og været af en vis strate­ gisk' Betydning her paa højre Fløj, 0111 end ikke noget egentligt Befæstningsværk. Efter at dens oprindelige Be­ grænsning mod Øst, Kanalen, var bleven opfyldt, bredte Kirkegaarden sig helt hen til Ulkegade (Holmensgade), men maatte til Gengæld afgive Grunde mod Nord og Vest. Undersøger man nævnte Vand i dets Løb fra P u ­ stervig til St. Nicolaj, kan man af senere topografiske Linier ane dets Spor. Det maa have passeret Østergade omtrent ud for Nr. 34—36. Hermed passer ogsaa det interessante Forhold, der viste sig i Skellinien mellem de to Ejendomme, før City-Kvarteret blev anlagt. Indtil da gik nævnte Skel videre nordpaa i en ubrudt Linie helt op til Antonistræde, visende en svag Bue svarende