HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K ø b en h avn s æ ldste Ø sterp ort 207 og hvorunder fører Sluser, hvorigennem man efter Behag kan lade Vandet faa frit Løb, thi en saadan kaldes endnu i Befæstningssproget — en »Bj ø r n « (fransk Batardeau), ligesom en Bro ved saadan en Dæmning altid kaldes en » B j ø r n e b r o « . Her ved Bjørnebroen maa naturligt have staaet en Slags Byport, som et nødvendigt Lukke; men har den haft et Navn, er det ukendt. Ingen af Københavns Porte findes navngivet før Jordebogen c. 1380, og Betegnelsen »Østerport« forekommer først saa sent som ved 1400-Tallets Midte. Navnet er imidlertid ét, Portens Tilstedeværelse et andet. Det maa have været en Tøm­ merport og mulig af den primitive Indretning, der bestod i en Vindebro til at hejse op mellem to Stolper, saaledes at Broen samtidig var Port. Naar Broen var ophejst, var altsaa »Porten lukket«; gik Broen ned, var Passagen aaben. Egentlig var der saaledes ikke Tale om en Port- bygning, men kun en Broaabning i Volden eller Palisade­ rækken. Fra Porten ved Bjørnebroen har Østervold rimeligvis fortsat i en Palisaderække, optømret langs med og inden­ for Vandløbet fra Slusen til Stranden. Og Ringen var saa­ ledes sluttet. Ved Bjørnebrogades nordre Del mindede Stednavnet »Byens Ende« endnu i Begyndelsen af 1500- Tallet om denne ældste Bygrænse, hvis Voldlinie tillige peger paa, at Valget af den 0 , Slotsholmen, hvor Absalon anlagde sin murede Borg, ikke var tilfældigt blandt de mange Holme, men det Sted, der bedst egnede sig til et virksomt Flankeforsvar for den vigtigste, mod Øresund vendende Del af Bybefæstningen. II. Fæstningslinien mod Øst i det 1 3. og 1 4. A a r h u n ­ d r e d e kan passende omtales under ét, da den første store Udvidelse af Staden ad denne Kant antages afslut-