HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Gravskriftspoesi 553 * ) »Det som af Jorden Jordisk var, til Jord igien raaa b lifve Det som af H im len H im lisk var, hos Gud er, Som v il gifve Det L iu løs Støfv ny L if igien , naar Siel oc Legem shall F oreen it see Hans H erlighed blant de V dvaldis tall.« Og ganske k lart stod det udtrykt paa Cort Adelers Epitafium (Holmens Kirke 1675): *) »[D en almægtige Gud] annamm ede hans Siel

T il sig, huor den b evaris i H ellig Giemme Ind til Jesu Dag, paa hu ileh en tid dend Igien m ed glæde skal foreen is m ed sin Bolig I de lefv en d es Lande.«

Under alt dette er der ingen Grund til at frygte Dø­ den; den er den store Befrier fra alle Lidelser, og vel den, der har overstaaet den. Som der staar paa Ditmar Bøfekes Epitafium i Hellig Geist Kirke Aar 1681: *) ». . . oc bortgich Fra Sorg oc Klem

T il H imm elen H iem Fra Møye oc Strid T il Glæde oc F ryd I Æ vigh ed s T id.«

Selv Børnene maa være glade over Døden. Paa et treaars Barns Ligsten i Trinitatis Kirke (1674) staar der: *) »Jeg var m in F aderss tid sford rif, Min Moders Haab oc glæde Men Kom til bedre L yst oc L iif

H oss Gud i H im len s Sæde. Vel b lef ieg elsket in d erlig Af Fader oc af Moder, Men bedre dog nu fau fn er m ig Min F relsserm and oc Broder.«

Men helst maa Døden komme efter et ærefuldt Liv, th i gaar end Legemet til Grunde, vil et smukt Minde leve i lange Tider. Saaledes hedder det i Anders Bordings Mindedigt paa Maren Berings Ligsten i Frue Kirke, 1675: 38