HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

554

Gravskriftspoesi

*) »Min D øde Krop ved Jorden Kand Men ey m in Æ ris m inde, Min S iel i L ifsen s Skiøne Land Har g ied en s Hafn alt ind e. Mit Nafn saa lenge D yd er D yd Skal P risselig om talis, Saa lenge Gud er Gud i fryd Min frelste Siel Husvalis.

0 Meniske, hu is tid her fra Sig sk ynd er fast oc R inder Du v el oc noch har lefv et da Naar du slig ende vind er.« Selv raader vi ikke over Døden, den kommer, n a a r Tiden er inde. Paa Brygger Lauritz Sørensens Epitafium i Hellig Geist Kirke, 1667, læser man saaledes: * ) »Herre Jesu Christ, det er m ig v ist, at ieg her fra skal fare Naar det shal she, det v eed du best Du v ilt m ig da bevare. D et staar a lleen e vd i din Vold Du v eed m in L ifv is ende Naar du v ilt komm e m ed Synd sen s Sold D in Naade m ig da sende.« Det gælder derfor om at bruge Tiden godt, ikke at drive den bort med tomme Fornøjelser; thi Døden n a a r os alle. Derom maner bl. a. en Inskription paa en Ligsten i Koret i St. Petri Kirke over Christopher Heinrich vort Sangerhausen, gestorben A° 16 . . . . : *) H inget der Zeit Her Komt der thodt Ach lieb er Mensk thurcht U nd furch Got

D ie W elt ist W eit vnd Kuger rund D ass Glas iss auss gib Kurtzer Stund D er thag ist nahe, kurtz ist di Zeit W en der H ene K reyet ist der tag n ich W eit.«