HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Gravskriftspoesi 551 i sin nye Bolig. Det er den samme Tankegang, der se­ nere kommer frem i Folkevisen, naar der fortælles om Fæstemanden i Graven eller Moderen under Mulde, der af Medynk over deres Efterladtes Jammer forlader deres Kiste og vender tilbage — om end kun for en stakket Stund, — og er det i Grunden ikke det samme, der dy­ best inde gør sig gældende, naar vi den Dag i Dag b rin ­ ger Blomsterofre paa vore Kæres sidste Hvilesteder. Og det er denne Tanke — for saa vidt fælles med den fra Urtiden nedarvede — der kommer frem i de Inskriptioner, der findes eller fandtes paa Epitafierne i vore Hovedstadskirker: Tanken 0111 Døden som det sid­ ste evige Hvilested. Paa en Ligsten i Helliggeist Kirke — fra 1565 — læses saaledes1) : »Der m and skreff M.D. Aar LX oc V det vaar Daa døde Matz len sen Oc han s Hustru Karen Oc vaar bode til E cte Oc til raete. De lefv ed e tilsamm en foruden m een. Her ligger de b egrafven und er denne Steen. Vi thet Hober oc v isse lig T rof At thi nu h v ilis i then evige Rof.« Paa Slagter Clir. Jensens Epitafium i Vor Frue Kirke fra 1669 staar: »Jeg ligger oc sofver a ld elis m ed Fred T h i ieg boer T rygelig.« Paa Vinhandler Claus Jacobsens og Hustru Sidse Jensdatters Epitafium i samme Kirke fra 1677: *) De med *) mærkede Gravskrifter stammer fra Resens Af­ skrifter, som opbevares i Raadstuearkivet: »Kiøbenhafns Inscriptiones gamle og ny paa Epitaphier, Ligsteene . . . baade i Kirkerne saa og paa andre Public Stæder. 1683.«, medens de øvrige Citater er hentet fra hans trykte Rog »Inscriptiones Hafnienses«. 1668.