HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
LIDT GRAVSKRIFTSPOESI PAA GAMLE KØBENHAVNSKE EPITAFIER. Af M. VOGELIUS. M edens man nu om Stunder er mere tilbageholdende — ligesom mere sky — i den offentlige Omtale af sine nærmeste Afdøde, gik man i gamle Dage til den modsatte Yderlighed og hævede disses Dyder og gode Handlinger til det mest ophøjede eller overdrevne; for slog Prosaen ikke, tog man sin Tilflugt til Poesien. I Middelalderen maatte Latinen holde for, og først efter Reformationen begynder Modersmaalet — hvad enten dette nu var Dansk eller Tysk — at stikke Hovedet frem og efterhaanden gøre sig mere og mere gældende. Fælles for alle Gravskrifterne er deres moralske Ind hold. Enten skal de tjene til at opbygge den Døde eller ogsaa — men dog sjældnere — den Efterlevende, og mær keligt er det at iagttage, at endnu i det 16. og 17. Aar- hundrede, i en Tid, hvor Kristendommen allerede havde hersket i over et halvt Aartusinde, var det gennemgaaende de ældste, hedenske Forestillinger om Døden og Livet efter denne, der til Trods for det ydre, kristelige Tilsnit er de fremherskende. Det er Tanken om den Døde, der efter sin Jordfæstelse stadig opholder sig i sin Grav, den menneskelige Opfattelse ikke kan slippe. I Oldtiden gav man ham derfor alt det med i Graven, som han her i Livet havde sat Pris paa, eller man bragte Ofre ved hans Grav sted af Mad eller lignende, for at han ikke skulde lide Nød KØBENHAVNS KOM?/!UN E t 5 3L!OTHKEF?
Made with FlippingBook