HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

De n ye B o d er i A aren e om krin g 1690 379 bejde. En Tid s. A. var slet ingen Smede mødt paa Hol­ men, og der forefaldt saadanne Scener, at en Mand slog en anden, som nægtede at tage Del i Demonstrationen. Der blev denne Gang fornuftigvis baaret over med disse Uregelmæssigheder. 1689 blev et uroligt Aar, Arbejdet paa Holmen stod tit stille; en Skare Søfolk viste sig helt »modvillige« paa Holmens Mønstreplads, og senere vilde en Baadsmand fremkalde Uro blandt sine Standsfæl­ ler, da der skulde ske nogen Udbetaling paa Bremerholm. Da Udeblivelserne af Haandværkerne fortsattes, udsted­ tes n. A. en Plakat derimod. 1692 efterspørges den, der havde været Formand for og Aarsag til, at Aarstjenerne i to Dage havde absenteret sig fra Vagttjenesten og Ar­ bejdet samt lavet Opløb. Endnu 1701 samlede Haand­ værkerne sig paa Slotspladsen for at tiltvinge sig deres tilgodehavende Gage og Dagløn. De anførte Tegn paa Uviljen mod Tjenesten paa Holmen var dog ikke alene begrundet i de daarlige Be­ talingsforhold. At ogsaa det strenge Arbejde maatte af­ skrække, indrømmede de Overordnede selv. Der var vel lovet Matroserne, at Arbejdet paa Holmen skulde ind­ skrænkes til hver anden Dag, men det kunde af flere Grunde ikke overholdes. Som et Eksempel paa strabat- serende Arbejde kan anføres Ophalingen af Tømmeret af Mastegraven; i mange Aar var dette sket alene ved Menneskekraft og under saa uheldige Forhold, at Mæn- dene maatte vade langt ud i Vandet, selv om det var Vin­ tertid, indtil man omsider opdagede, at Anvendelsen af Heste kunde fritage for dette Slid. Ogsaa Ankersme­ dene ømmede sig undertiden ved Arbejdet, som tog svært paa Kræfterne, da man ingen Maskiner havde til Hjælp. Men foruden »Sliddet og Slæbet« var der endnu en Grund. Selv Styrelsen taler om »den stedsevarende Trældom«, der afskrækkede Menigmand fra at tage Tje­ neste i Marinen. Folk i Norge havde gjort den Erfaring,