HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

378

D e n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0

for 6 Kvartaler, og de Deputerede maa selv tilstaa, at de er geraadne i saadan »Nødtørftighed«, at man af Med­ ynk har maattet give dem smaa Tilskud fra Folkenes Forsømmelsesbøsse; for at skaffe Penge maa Skipper­ boderne derfor sælges ved Auktion. Dette skete ogsaa n. A., men indbragte vist ikke de ventede mange Kon­ tanter, da der indestod Prioriteter i nogle af Boderne, og andre af disse allerede var afhændede i Forvejen; men det indkomne gav maaske et lille Pusterum. I Løbet af 1696 til 1697 var Gælden til Officererne dog paa ny gaaet op fra 25965 til 31232 Dir., 15 Maaneders Gage. Vi har set, at Styrelsen selv havde erkendt, at Ar­ bejdernes svigtende »Frydighed« eller Arbejdsmod havde sin Grund i Udeblivelsen af Lønnens Betaling. Men Fol­ kene selv undlod heller ikke at tilkendegive deres Sinds­ stemning ved Handlinger, der ikke kunde misforstaas. Saadanne partielle eller mere omfattende Arbejdsnedlæg­ gelser eller haardhændede Demonstrationer var iøvrigt i disse Tider ingenlunde ukendte ved andre Orlogsværfter, f. Eks. det svenske. Allerede straks efter Skaanskekrig, 1680, »sammenrottede« en Del danske Matroser sig paa Bremerholm og meddelte Niels Juel, at de ikke vilde gaa om Bord, førend de havde modtaget deres Penge; dernæst drog de i samlet Hob til Slotspladsen med et Stykke Maatte paa en Stang som Fane og indlod sig i Slag med Vagten der. Ophavsmændene fik naturligvis strenge Straffe. To Aar efter prøvede Tømmermændene paa det samme og »raabte paa den kgl. frie Slotsplads om Penge, da de var i Nød og Trang«, uagtet Holmens Admiral med gode Ord havde vist dem, at Betaling burde de søge paa Holmen hos Admiralitetsherrerne. Men da det hele var sket »af Nød og Uforstandighed«, slap Anførerne med kun at forbryde nogle Ugers Dagløn. 1686 havde en Del Matroser samlet sig ved Arbejdstid udenfor Holmens Port, men vilde paa ingen Maade gaa ind til deres Ar