HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

380

De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0

at naar nogen lod sig udskrive til dansk Tjeneste, kom han ikke mere tilbage derfra. Det var en Mulighed, at man kunde slippe mod at stille en anden for sig, men det var ikke vel set. Derimod fik de, der vilde tjene »længe« eller paa Livstid, Løfte om Bolig i Nyboder og om eventuelt Avancement. De Drenge, som i dette Tidsrum blev antagne baade til Matros- og Haandværker- korpset og oplærtes i deres Fag, var — om end ikke endnu udtrykkeligt — bundne til Tjenesten og udgjorde Grund­ laget for det, der senere gik under Navnet »den faste Stok«. Vilde man bruge en Mands hele og fulde Kraft, maatte man ikke overlade ham til sig selv, naar hans Kraft endelig var aldeles opbrugt. Denne Betragtning førte til Indførelsen af en Efterløn eller Pension under Chri­ stian V. Vel hed Understøttelsen endnu bestandig »Naa- despenge«, men man kom dog til stedse klarere E rken ­ delse af den arbejdstrættes Ret. Denne var allerede tid­ ligere anerkendt for Krigsinvaliders Vedkommende; men nu blev den praktiseret lige overfor gamle veltjente Mænd og, hvad der er af Betydning, saa vel for Underklassers og Meniges som for Officerers Vedkommende. 1680 ap­ proberede Kongen, at 64 Personer, der for Alder og Svag­ hed ikke længer kunde gøre Tjeneste og »stak i Armod«, skulde have Naadespenge, nemlig 4 Officerer (100 Dir. hver), 14 Skippere (40—20), 2 Højbaadsmænd, 6 Skibs- mænd, 2 Skibsmandsmater og 6 Kvartermestre ( 20 ) samt 30 Menige (16), i alt 1700Dlr. aarlig. 1686 fandtes ved Møn­ stringen 65 gamle og udygtige af Holmens og Tøjhusets Folk, hvoraf en god Del havde været i Tjenesten fra deres Ungdom af, og som nu behøvede Naadsensbrød; men — tilføjedes der forsigtigt — »dette beror jo alene paa Kon gens Naade«. Systemet var aabenbart endnu ikke fuldt udviklet. De gamle og tilskadekomne Krigs- og Arbejds- invalider fik deres Livsophold paa Søkvæsthuset og kald