HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0 373 lød: »Vi vil os herom nærmere lade referere og videre Ordre stille, at med dennem ej paa saadan Maade for­ fares«. Da det varede Admiralitetet for længe med Af­ gørelsen, fornyede det 1685 sin Henvendelse ved en ord­ ret Gentagelse af den forrige. Den endelige Resolution faldt derpaa efter et Par Maaneders Forløb nærmest i Overensstemmelse med Indstillingens Ordlyd, dog med en Tilføjelse og en Indskrænkning: Søfolket, Arbejderne ved Holmen og tillige Tøjhusfolket maa ved Væven, Syen eller anden gemen Haandgerning fortjene noget til Livets Op­ hold, naar de arbejder alene og for deres Kammerater, derimod »ikke for nogen af vores egne Betjente eller Bor­ gerskabet her i Byen«. Trods dette kongelige Votum synes Stillingen senere ikke at have været væsentlig for­ andret. Derfor nødes Admiralitetet 1687 til atter at an ­ tage sig »Kongens forarmede og forfulgte Søfolks« Kla­ ger; naar især de udkommanderede Mænds Kvinder og Børn »griber til en lille Næring, saasom et eller andet Fæmon eller Nød at slagte eller væve et Stykke Lærred eller forrette andet, de har lært«, da »forfølges, efter­ stræbes og ilde medhandles de daglig«. Dette formodes ikke at være Kongens Mening, og Admiralitetet foreslaar, at i ethvert Fald bør en af Søetatens egne Betjente over­ være Laugenes Visitationer (efter »Bønhaser og Fuskere« og deres Arbejder) for at kunne kontrollere Forretninger­ nes Gang. Hvad der skete 1693 med NybodersVæve o. s. v., viser dog, at Laugene stadig havde Overtaget; og det er betegnende, at Admiralitetet 1684 vel kunde ansætte en Bøsseskytte som Slagter i Nyboder til at falholde Kvæg og Kød der, men maatte stille den Betingelse, at han først indmeldte sig i Slagterlauget. At Søfolket ogsaa søgte at drago Nytte af, hvad Søen selv kunde give, og saaledes blev Fiskere, er forstaaeligt: ikke alene vandt de derved Bidrag til Husholdningen, men deres Koner kunde ogsaa sidde ved Højbro og sælge