HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

372

De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0

sig, at hele Nyboder har staaet bag den Skipper, og at Beboerne med en vis Tilfredsstillelse nogle Aar efter hørte Rygtet om, at Konsumtionsforvalteren, der havde sat Fo r­ følgelsen af Kværnene i Scene, nu var død, og at der end- ogsaa før Dødens Indtrædelse var set Orme fremkomme af hans Legeme. Og Nyboder havde endnu ikke sagt sit sidste Ord om sine umistelige Kværne. 1693 fik Iver Hoppe som Inspektør Ordre til at lade alle Væve i Nyboder bortfjerne. Det var et Tegn paa, at Væverlauget var aarvaagent; allerede 1668 havde det været ude om det samme. Prøvede en Matros for egen Regning at levere Ballast til et Koffardis'kib, da var Pram- lauget straks over ham. Og der havde været og var sta­ digt i Virkeligheden Krigstilstand paa hele Linien. Der kunde have været nogen Mening i at forbyde de fagud­ dannede Holmens Haandværkere at tillade sig noget Ind ­ greb i Laugenes Rettigheder, men Forfølgelsen gjaldt og- saa Søfolk, som søgte lidt Fortjeneste ved Arbejde i Hjem­ met i deres Fritid. Admiralitetet androg derfor 1683 Kongen om, at hans Søfolk maatte være »umolesterede«, naar de i den Hensigt vævede, flikkede Sko og syede Tøj. Næste Aar skildrer Kollegiet med levende Farver Lauge­ nes, Politimesterens og Byens Underfogders Forfølgelse af Holmens Folk: »Saa snart det kan opspørges, at de og deres Hustruer uden fremmed Hjælp har udført saa- dant Arbejde, hvorved Borgerskabet umulig kan føle sig betaget i sin Næring, straks henføres de i Byens Fæng­ sel og slipper ikke ud, før de har maattet vedtage saa store Bøder, at de maa sælge eller pantsætte deres E jen­ dele for at kunne betale«. Da Loven, Kongens Forord­ ninger og de Søetaten givne Privilegier tillader Søfolket »en liden borgerlig Næring«, bør disse Aarstjenere være forskaanet for Overlast, naar de forretter et ringe Arbejde for deres Kammerater eller for kongelige Betjente, saa- længe de ikke holder Svende. Kongens Resolution herpaa