HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
374
b e n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
Fangsten der. Selv Vinterens Is skræmmede ikke, men Faren derved viste sig 1697, da 27 af Holmens Folk, sam men med lige saa mange andenstedsfra, i Sundet drev bort fra Land paa et løsrevet Isstykke og først efter mange udstandne Rædsler landede i Skaane, hvor de fik en god Modtagelse. Et andet og baade besværligt og farefuldt Arbejde paatog Kongens Folk sig ogsaa, naar de i strenge Vintre isede Skibe ind i Havnen; Forretningen kunde vare - benved tre Dage og kunde neppe betale sig, især naar Koffardiskipperne var knebne med Godtgørelsen; da der var saa mange, der skulde dele denne, kunde det ofte kun blive en 16 Skilling til hver Baadsmand. VI. Men hvorfor behøvede disse Aarstjenere at gribe til de omtalte Bierhverv, som ofte havde betænkeligt Ud seende af Indgreb i andres Rettigheder, da Folkene vit terlig var ansatte i en fast, lønnet Stilling? Det kan ikke nægtes, at de, der boede i Nyboder, først og fremmest havde Boligen dér som et grundlæggende Aktiv for Hjem mets Bestaaen. Dernæst indeholdt den maanedlige Kost portion, der vurderedes til en Værdi af 2 1 2/3 Dir. aarlig, saltet Oksekød og Flæsk samt Byggryn, Æ rter, Rug og Malt; det var et skattet Tilskud til Husholdningen, skønt det kun var een Mands Portion. Hertil kom (endnu kun til Søfolket) en Lærreds Klædning hvert Aar, og hvert an det Aar en engelsk Baadsmandshat samt en Klædes Kjole, som Skrædderlauget syede til hver enkelt Person efter Maal. Om Efterlønnen (Pensionen), som der ogsaa kunde være Udsigt til, tales i det følgende i en anden Fo rb in delse. Endelig bestod Aarslønnen i den beskedne Sum af 16 Dir., som for Haandværkerne kunde forbedres ved den desuden modtagne Dagløn paa 20—36 Skilling. Men paa to Punkter kunde de ingenlunde rundelige
Made with FlippingBook