HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder

322

saaledes, at man kun rent undtagelsesvis har gennemført den, naar den ikke var enstemmig. Christian V.s Lavsskraaer indførte dog et Slags F ler­ talssystem, idet de bestemte, at Lavsbrødrene skulde ud­ vælge tvende Mestre med de fleste Stemmer, hvoriblandt Magistraten skulde tage Oldermanden. Men denne Flertalsafstemning synes aldrig praktise­ ret indenfor Lavene. Der vedblev man med det gamle Omgangssystem. Aar efter Aar afløser den ene Older­ mand den anden, og det er en ren Undtagelse, som be­ kræfter Reglen, at den samme Mand blev Oldermand mere end en Gang i sit Liv. Han virkede sin Periode ud for derefter at give Plads for den næste. Som Regel har Magistraten ogsaa stadfæstet den Mand, Lavet har foreslaaet den; det er kun nu og da i særlige Tilfælde under Enevælden, at Øvrigheden viser sin Magt og tager en anden til Oldermand end den, Lavet havde ønsket. Saaledes vragede Magistraten 1683 den af Snedkerlavet udpegede Stenbuk som Oldermand, fordi han ved flere Lejligheder havde modsat sig Magistratens og Regeringens Reformlyster overfor de gamle ziinftige Skikke1). I et enkelt Tilfælde, i Aaret 1741, gik Magi­ straten helt udenom de foreslaaede. Det var Malerlavet, der havde indstillet Mestrene Lindemand, Lovise og Meier. Den første havde det største Stemmetal, men ikke desto mindre tog Magistraten den fra foregaaende Pe­ riode fungerende Oldermand, Milan, der slet ikke var ind ­ stillet. Lavet reagerede ikke. Det var paa den Tid endnu for voveligt at opponere mod den lovlige Øvrighed. Men slet saa føjelig var Brændevinsbrænderlavet ikke en god Menneskealder senere, da Magistraten havde udtaget til Oldermand den, der havde faaet det næsthøjeste Antal Stemmer. Efter Klage til Kancelliet maatte Magistraten finde sig i at tage den Mand, Lavet havde udset. Kancel- *) R. Berg: Snedkerlavet 1554— 1904. Kbhn. 1904. S. 95 ff.

Made with