HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder

321

gang? Nu ved vi desuden, at den Plads, den enkelte sad paa ved Lavsstævnet, stadig spillede en stor Rolle. Da de christianshavnske Snedkere optoges i det kjøbenhavnske Lav 1677, bestemmes det udtrykkeligt, at de tre ældste Christianshavnere »skal til vores mellemste Bord opsæt­ tes og der forblive, dog de, som for dennem i Lavet er indkomne indtil Otto Puck med indregnet, Tid efter anden for dennem at forflyttes«. Ved en anden Lejlighed erfarer vi, at der i et bestemt Tilfælde skulde udtages en Mand fra hvert Bord. Da Christian V.s systematiske Lavsskraaer indførte Kvartalsmesterinstitutionen (et Ud­ valg paa fire Lavsbrødre, der bistod Oldermanden og vekslede hver Fjerdingaar), synes Valget at være foregaaet saaledes, at der valgtes en fra hvert Bord, en Ordning, som holdt sig til langt hen i det 19de Aarhundrede og et Vidnesbyrd mere om den uhyre gammeldags Aand, der vedblev at herske indenfor Lavene. Har saaledes Gildernes og Lavenes Styrelse sikkert gaaet paa Tu r blandt Medlemmerne, er det mere forstaae- ligt, at alle andre Funktioner ogsaa gjorde det. Det var ganske rimeligt, at Pligten til at gøre »Gærd«, hvad der vel i de fleste Tilfælde betød at betale Traktementet ved Stævnerne, gik paa Omgang, en Skik, der ha r holdt sig endnu indenfor det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab i de aktive Brødres Pligt til at give »Sølv« efter Tur. Visse Pligter, som f. Ex. at være »Degn«, d. v. s. at besørge Gildets Budtjeneste, paahvilede altid den sidst indkomne. I Roskilde Smedelav skulde de fire sidst ind­ komne Brødre bære Lys omkring St. Lucii Kirkegaard Helliglegemsdag og Trinitatis Søndag. Flertalssystemet er da indtil de nyeste Tider noget ganske ukendt indenfor de gamle Gilder og Lav, hvorved dog naturligvis maa bemærkes, at man sikkert altid har vidst at rette sig efter den fremherskende Mening, blot