HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

3 0 5

det følgende Aar lod Slotsforvalter Voss denne Terrasse dække med Græstørv. I omtrent 130 Aar fik Eremitagen da Lov at staa paa denne uskønne Jordhøj — i 1830erne var Hækken endog afløst af et hæsligt Rækværk — og først i Begyndelsen af 1890erne blev Terrasseanlæget re­ konstrueret, dog i lidt ændret Form. En fransk Rejsende, M. Chevalier, der i et Brev til en kjøbenhavnsk Ven skildrer en Junifodtur i 1790erne fra Kjøbenhavn til Helsingør, passerer paa sin Vej E re­ mitagen og omtaler Udsigten fra Slottet i begejstrede Ord, men den »regulære Bastion«, paa hvilken Bygningen staar, lider han ikke; heller ikke Billedhuggerværkerne synes han om (ces vilaines statues d ’Apollon et de d ’Aphné); derimod finder han, at den ham ukendte Byg­ mester har udført sin Opgave paa en smuk Maade, »au moins pour l ’epoque ou il a executé eet ouvrage«. »Jeg tør vædde paa«, slutter Brevskriveren sin Omtale af Jag t­ slottet, »at han var Franskmand eller idetmindste op­ draget i vor Skole, saa vel genkender jeg min Nation, hvor jeg træffer den«1). Bygmesteren var ikke Franskmand — hørte heller ikke til den franske Skole. Paa den store Rejse var det som omtalt navnlig den sydtyske Barok (Rokoko) — »den fransk-sachsiske«, om man vil —, der havde fanget hans Kunstnerblik, og hans Eremitage er ganske i denne Stil. Det er Arkitekten Gottfried Semper (i 1840erne Direktør for det kgl. sachsiske Bygningsakademi), der har villet hævde, at den egentlige Rokoko ikke er født i Paris eller Versailles, men i Dresden og forplantet til Paris ved Por- cellænsgenstandene i en sachsisk Prinsesses Brudeudstyr. Saa godt som alle tyske Kunsthistorikere og -kendere har vel her taget Afstand fra Semper, men taler dog med Rette om en udpræget sachsisk (sydtysk) Rokoko. Rokokoen indførte ingen ny konstruktive Elementer !) Lettre d’un voyageur. Copenhague. 1792. S. 8 f.