HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

3 0 4

Professor Meldahl, der besøgte Slottet i Midten af 1890erne, beretter baade om dets indvendige Pragt1) — der nu tildels er lagt øde — og om dets vidunderlige Beliggenhed. Som Villa Albani i Rom ligger det. Fra dets udstrakte Terrasser ser man ud over den store Park, bag hvilken den brune, blaaligt fortonede, Kampagne strækker sig helt ud til de fjerne Smaa Karpather, som ligner Sabinerbjergene i al deres Pragt. »Ved Trappen til Terrasserne ligger store Marmorsfinkser, der i dekora­ tiv Henseende ligner dem, der laa ved Slottet Marly, og de langt mindre, hvoraf der er fundet Rester ved Erem i­ tagen i Dyrehaven.« Ludvig XIV’s Marly var jo alle Eremitagers Erem i­ tage for Datiden; Thu ra har sikkert besøgt den og kan have taget Motivet til Fritrappen med de fabelagtige Men­ neskedyr derfra. Men paa hans oprindelige Tegning af Eremitageslottet findes ikke det prægtige Terrasse- og Trappeanlæg, som er fremstillet i Vitruvius (II. Tavle 58), og det er da rimeligt at antage, at det skyldes Eigtveds Studier paa Schlosshof. Allerede før 1760 maa dette Anlæg imidlertid have været i Forfald2), thi i Følge en kgl. Reso­ lution fra August 1762 bestemmes, at »der i Stedet for den om Eremitagen i Jægersborg Dyrehave værende Mur maa opføres en Jordterrasse med Tornhækker«, og i Juli b Geogr. Tidsskr. 13. Aarg. S. 159 og Frederikskirken, S. 26 f. Schlosshof er en Bygning fra det 17. Aarhundrede, der for Prins Eugen blev ombygget af Lukas v. Hildebrandt o. 1730. En yder­ ligere Forandring undergik Bygningen paa Kejser Joseph II’s Tid ved en delvis Etagetilbygning. I Slutningen af forrige Aarhundrede blev Slottet omdannet til en m ilitær Læreanstalt og samtidig berøvet sine pragtfulde Gitterværker og tildels hele sit indre Udstyr. Gitter­ værkerne blev bragt til Schønbrunn og Møblerne o. a. førtes til Hofmobiliedepotet paa Slottet Eckartsau. (Velvillig meddelt afBundes- denkmalamt in Wien. 30/n 1922). 2) Om Terrassens Tilstand i 1790 se Hist. Medd. om København VI Bd. S. 550 f.