HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

3 0 6

i Bygningskunsten, »den er ikke saameget Arkitektens Kunst som Stukkatørens og Dekoratørens«. Og netop med Hensyn til den dekorative Udsmykning var der en Væsensforskel mellem den franske og den tyske Bygnings­ kunst i første Halvdel af det 18. Aarhundrede. Medens det i Frankrig nærmest var Bygningens indre Rum, der prægedes af Rokokoens Aand, og det Ydre bevarede en vis klassisk stræng Karakter, lod de tyske Bygmestre deres Fantasi have frit Spil ogsaa i den ydre Udsmykning. Et Eksempel er Zwinger; og der er ingen Tvivl om, at Meiss- ner-Porcellænsfabrikkens Frembringelser her har øvet en vis Indflydelse paa mange Enkeltheder i den overdaadige Dekoration. Som de andre Slagord »Gotik« og »Barok« er »Ro­ koko« fra første Færd et Haansord. Det synes at være opstaaet omkring 1800-Tallet som en nedsættende Beteg­ nelse for en fordærvet Smag i Modsætning til de regel­ rette antikke Former eller som et foragteligt Udtryk for Sæder og Dragter hos en Slægt, hvor zirlig Tale, Fraser og Formler, pudrede Haarpunge, Fiskebensskørter og rødlakerede Hæle var Mode. Herhjemme varede Beun­ dringen for Rokokoens muntre, festlige og livsglade Byg­ ningskunst kun kort, og Kandidat Cornelius Enevold Steenbloch, der omkring Aar 1800 har sat Tekst til J. J. Bruuns ældre Stik af Eremitagen1), taler sikkert ud af sin Samtids Hjerte, naar han skriver: »x\f Navnet og Be­ liggenheden skulde man tro, at det i det mindste maatte være en ganske simpel Bygning uden al overflødig Kunst og Glimmer; men tværtimod finder man dette lille Slot baade udvendig og indvendig saa belæsset med korinthi- ske Støtter, Girlander, Statuer, prægtige Ballustrader og alskens Sirater, at næsten den blotte Tanke om alt det Arbejde, slig en bitte Bygning maa have kostet, trætter Tilskueren«. Halvhundrede Aar efter udtaler Niels Lau- x) Danske Slotte i 24 Kobbere, udg. af G. L. Lahdé.