HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
232
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
af høje Kornpriser, og besvaredes med et Stenkast mod hans eget Glashus. I Barfreds Særvotum — hedder det i Skrivelsen til Magistraten1) — var det hverken Borgeren eller Patrioten, som førte Ordet, »men een Landmand . . . og saadan een Landmand, der eyer et stort Landgods i denne Province og i Nærværelse af Staden«. Flertallet lod sig dog ikke nøje med denne Retersion, men benyttede Barfreds Beskyldning mod de øvrige 32 Mænd som Grund lag for en Beslutning om, at han foreløbig, indtil han havde givet nærmere Forklaring, hverken skulde tilsiges til Deltagelse i deres Møder eller udføre nogen de 32 Mænd vedkommende Forretning2). For at forklare denne Afgørelse maa man regne med gammelt Nag og Lysten til at hævne Nederlaget 4 Aar i Forvejen. Derfor var Udelukkelsen lige betænkelig og utvivlsomt et Overgreb. Barfreds Bemærkninger var skarpe, dog ikke voldsommere end Svaret, og i hvert Fald neppe tilstrækkelige til at begrunde et saa ekstraordinært Skridt. Flertallet kunde nok gøre gældende, at de frem satte Beskyldninger udelukkede »den Eeniglhed og Fo r troelighed i vores Collegio, . . . som vi ønske og attraae til det almindelige Bestes Befordring«, og, om de var rig tige, gjorde dem »uværdige til at præsentere denne Stads Indvaanere«; derfor blev det dog ligefuldt et Spørgsmaal, om de — som det forlangtes i Artiklerne af 14. September 16593) — kunde siges at angaa Medlemmernes »Ære og Lempe«. Det var ogsaa tvivlsomt, om de 32 Mænd var be rettiget til uden Magistratens Medvirkning at træffe en saa afgørende Bestemmelse, og i hvert Fald i direkte Modstrid med de anførte Artikler, naar de ganske undlod at ind anke Sagen til Afgørelse efter Lands Lov og Ret, tvært*) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 9.
") Smstds. Fol. 7. s) De paagældende Bestemmelser er trykt i Kjøbenhavns D iplo matarium. I. Bd. S. 706 ff.
Made with FlippingBook