HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie 233 imod i den følgende Tid paa enhver Maade søgte at undgaa Domstolenes Medvirken. Fuldstændig Enstemmighed havde der da heller ikke raadet blandt de 32 Mænd. Som de følgende Begivenheder viste, var det neppe tilfældigt, at Brygger Oluf Mandix holdt sig borte fra det afgørende Møde d. 17. Maj. Endnu uheldigere var det, at Grosserer Søren Jensen Cramer direkte nægtede at underskrive Be­ tænkningen til Magistraten. Af Referatet i de 32 Mænds Forhandlingsprotokol1) kan man spore den Iver, som er bleven udfoldet for at overvinde hans Betænkeligheder. Forgæves fremhævede man, at han formentlig i Realitets- spørgsmaalet var enig med sine Kolleger; forgæves an­ modede man ham om at anvise en anden Udvej, som kunde føre til Trættens Bilæggelse; han holdt fast ved sin Modstand og nægtede at godkende en Skrivelse, hvori »var Personalia, og det var imod hans Natur«. Selvfølgelig vilde Barfred ikke godvillig finde sig i Eksklusionen. Om han har haft kloge Raadgivere' eller følt sig tryg i Bevidstheden om sin gode Ret, faar staa hen; mærkelig er i hvert Fald den Forsigtighed, han fore­ løbig lagde for Dagen, og som utvivlsomt bidrog til at jævne ham Vejen. Ikke mindst var det Tilfældet med Klagen, han d. 29. Maj 1765 tilstillede Magistraten2). Magistratens mulige Irritation over paany at skulle beskæftige sig med Barfreds forskellige Mellemværender stræbte han at afvæbne med Forsikringen om, at han al­ drig kunde have ventet ved sit Særvotum at fremkalde »saa stor Alarm« og faa »Høy og Velædle Magistraten dermed incommoderet«. Uden direkte at tilbagekalde en eneste af sine Udtalelser gav han dem en Fortolkning, som viste, at de ikke var skrevet i »nogen ond Meening« som »Personalia«, gjorde det indlysende, at de var frem­ 9 Fol. lOf. 2) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 15 ff.