HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
231
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
III. Med Generaltoldkammerets Afgørelser var selve Korn- forsyningsspørgsmaalet foreløbig afgjort og forsvandt for en Tid af Dagsordenen. Striden, det havde givet Anled ning til indenfor Kommunalbestyrelsen, gik derimod sin fortsatte Gang og førte til et Efterspil, der kostede Frede rik Barl'red hans Plads som Medlem af de 32 Mænd. Som hele Episoden er oplysende for det 18. Aarhundredes øko nomiske Modsætninger, er der ogsaa til Konflikten, som blev dens Følge, knyttet en Interesse, som peger ud over den personlige. Bag Kampen mod den stridbare Vinhand ler sporer man bestandig et magtkært Oligarkis Forsøg paa at nedkæmpe en ubelejlig Oppositionsmand. Striden hører derfor med i Billedet af Hovedstadens kommunale Tilstande ved Midten af det 18. Aarhundrede. Da Kommerceforsamlingen genoptog sine Møder, var der som Ledestjerne for alle Deltagerne bleven vedtaget den smukke Grundsætning, »at ingen burde søge nogen sin egen Fordeel, uden for saavidt den med hans Med borgeres kunde bestaae og var hensigtende til det alm in delige Bestes Befordring«1). Allerede den første Sag, som kom paa Dagsordenen, lagde dog for Dagen, at Medlem merne kun i ringe Grad nærede Tillid til hverandres per sonlige Uinteresserethed. Frederik Barfred2) var straks paa det rene med, at Flertallets Ønske om at trykke Korn priserne kun tilsyneladende skyldtes Hensynet til Stadens Fattige og Byens industrielle Virksomheder. I Virkelig heden — paastod han — var det »enhvers egen Lomme, der plaideres for, nogle for at profitere af godt Kiøb og at kunde [!] spiise fremmet Rug, der altjid desvære hos os er meere behagelig end eget, og andre for at pro fitere af deres Negotie«. Bemærkningen var uforsigtig af en Mand, der som Jordegodsejer havde direkte Interesse
’) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 2. 2) Barfreds anf. Særvotum. Smstds. Fol. 6.
17*
Made with FlippingBook