HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester

207

paa Amalienborg kommer i Betragtning, bruger den græske Form. Undersøger vi nu Søjlerne paa Huset Ved Stranden, finder vi mærkelige Afvigelser fra de antike Former. At Baserne er altfor smaa og forkrøblede i Formen, kan vel forklares af, at man ikke ønskede, at Pillerne, som staar under dem, skulde tage for megen Plads. Men Kapitæ­ lerne giver os det afgørende Kriterium. Medens de antike Kapitæler som bekendt har Voluter paa For- og Bagsi­ den og »Polstre« paa de to andre Sider, er Quist’s Kapi­ tæler ens paa alle fire Sider; det er det saakaldte Diago­ nalkapitæl, en Form, som forekommer ganske sjældent i romersk Architektur, men kommer i Brug i Renæssancen og bliver overordentlig yndet i Baroktiden; den forekom­ mer i alle architektoniske Lærebøger fra den Tid. For nu at forklare os, at Quist, uagtet ban var Harsdorffs Elev, har valgt denne Form, maa man erindre, at Akademiets Professorer ikke personlig ledede den daglige Undervis­ ning. Dertil havde man de saakaldte Informatorer. Fra Akademiets Oprettelse i 1754 til 1760 havde den bekendte Bygmester G. D. Anthon været Informator i Architektu­ ren, Geometrien og Perspektiven, og i 1759 udgav han en »Anvisning til Civil Bygnings-Kunsten«, et anseligt Værk i Folio med en Mængde Tegninger af »de 5 Søjleordener« med alle tilhørende architektoniske Detailler. Paa den Tid, da Quist gik paa Akademiet, var Hans Næss, en Elev af Jardin, Informator; men at Anthons Bog i lange Tider er benyttet ved Undervisningen paa Akademiet, er sik­ kert nok; den udkom i nye Oplag lige til 1818. Det er ikke Nyklassicismens Lærdomme, vi finder hos Anthon; hans Grundlag er de franske og tyske Theoretikere fra Begyndelsen af del 18de Aarhundrede, som igen har de­ res meste Lærdom fra Renæssancetidens store Navne, særlig Vignola. Og naar vi særlig betragter hans Tegnin­ ger af den ioniske Søjle, ser vi, at han netop viser den