HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
208
Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester
Form, Diagonalkapitælet, som ogsaa Quist har anvendt. Anthon har overhovedet kun denne Form, medens nogle franske Theoretikere tillige angiver den antike Form med Polstre paa Siderne, dog naturligvis altid i den senere romerske Variation, som Harsdorff brugte i sine yngre Aar. Man ser, at Hypothesen om HarsdorfTs Medvirkning ved Fagaden af Konsul Gustmeyers Hus staar paa svage Fødder. Selv om Huset var bygget tyve Aar tidligere, vilde Harsdorff næppe være gaaet med til, at de ioniske Søjler fik Diagonalkapitæler; selv har han, som sagt, al drig brugt dem; og i 1796 kan man være vis paa, at Hars dorff, dersom han var bleven raadspurgt, med al sin Au toritet vilde have modsat sig, at den Slags Kapitæler blev anvendt. Quist har enten taget sine Søjler fra Anthons Bog, eller ogsaa har han benyttet sine egne Tegninger fra Akademitiden; han har ikke haft nogen Anelse om, at Harsdorff nu var naaet til et ganske andet Standpunkt. Jeg tror derfor, at vi som Resultat af Undersøgelsen kan slaa fast: 1 . Huset Ved Stranden Nr. 14 er bygget af Murme ster J. M. Quist, som selv har tegnet Fagaden. 2. Direkte eller indirekte Medvirkning af Harsdorff maa anses for udelukket. 3. Fagadens klassicistiske Holdning, saa vel som de Reminiscenser fra Baroktiden, der viser sig i Enkeltfor merne, finder tilstrækkelig Forklaring deri, at Bygmeste ren har faaet Undervisning paa Akademiet i flere Aar un der Harsdorff og Hans Næss. Ogsaa Husets Indre har megen Interesse, da den op rindelige Ruminddeling er bevaret. I alle Etager er der i Midten bag Søjlerne en smuk og lys 3-Fags Stue; i 3dje Stokværk er den særlig elegant og højere end i de andre Etager, idet den gaar op i Mezzaninetagen; den prag t fulde Dekoration i dette Værelse (nylig restaureret af Ar-
Made with FlippingBook