HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

206

Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester

(Rokokoen). Vi ser da ogsaa, at Harsdorffs første Ar­ bejder efter hans Hjemkomst er prægede af denne fransk- romerske Stil. For at kunne besvare det omstridte Spørgsmaal maa vi særlig undersøge de Værker, hvor den ioniske Søjle er anvendt, nemlig Fagaden til det kongelige Theater fra 1773 og Tegningerne til Frede­ rik V.s Kapel i Roskilde fra 1778 (afbildede i Høyens Ud­ gave af Harsdorffs Værker). Kapitælerne har her den romerske Form med den smalle Kanal, begrænset af pa ­ rallelle Linjer. Men efterhaanden som Resultaterne af de Undersøgelser, som paa denne Tid blev foretagne i Grækenland af franske og engelske Archæologer, blev publicerede, spores der en Forandring i Harsdorffs Stil. Det kan paavises, at Harsdorff har studeret det 1ste Bind af Stuarts »Antiquities of Athens« og ligeledes 1ste Bind af »Antiquities of Ionia«. Derimod synes han ikke at have kendt det 2 det Bind af »Antiquities of Athens«, hvor Erechtheion og de andre Templer paa Akropolis er gen­ givne. (Endnu i 1815 kunde Archæologen Brøndsted ikke opdrive noget Eksemplar af 2det Bind af »Antiquities of Athens« i København). Saa meget er vist, at det er Templet ved Ilissos (fra 1ste Bind af Ant. of Athens) og Athenetemplet i Priene (fra 1ste Bind af Ant. of Ionia), som har været Harsdorffs Forbilleder for Detailformerne paa Kolonnaden. Paa Grækernes ioniske Kapitæler er Ka­ nalen for neden begrænset af en nedadsvungen Linje; den synes at svulme af elastisk Spændkraft, et Indtryk, som i den stramme romerske Form er gaaet tabt. Jeg skal ikke her gaa ind paa Detaillerne i dette Spørgsmaal, som jeg har behandlet udførligt i en Artikel i »Architekten«, 20. Aarg. S. 124—28 og 134—37, men blot slaa fast, at Harsdorff i alle de Bygninger, som han har opført efter Branden i 1795, hvor for den ioniske Søjles Vedkom­ mende Erichsens Palæ (Handelsbanken) og Kolonnaden