HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

205

Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester

ger ikke noget Bevis for, at Harsdorff har nogen Del i Fagaden Ved Stranden. Det Spørgsmaal, som skal be­ svares, er, om de architektoniske Enkeltheder, særlig i Søjlerne, er saaledes formede, som Harsdorff vilde have gjort paa dette Tidspunkt. Vi maa nemlig erindre, at Harsdorff er en Kunstner, som hele sit Liv igennem var i stadig Udvikling, og der er en bestemt Stilforskel mel­ lem de Bygninger, som han opførte paa den Tid, da Quist gik paa Akademiet — omtrent 1772—82 — og dem, som han hyggede efter Branden i 1795. Den Form af Nyklassicisme, som Harsdorff dyrkede i den første Periode, har et afgjort fransk Præg. Dette er en naturlig Følge af, at han paa Akademiet var Elev af den fra Frankrig indkaldte Architekt N. H. Jardin, Mar­ morkirkens Bygmester, og dernæst af, at han paa sin Udenlandsrejse tilbragte 5 Aar i Paris, hvor han saa at sige saa den nye Stil blive til. Denne franske Paavirk - ning spores hos ham hele Livet igennem, som Mario Krohn fremhæver i sit efterladte Værk om »Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18de Aarhun- drede«. »Harsdorff opfatter og bearbejder«, siger Krohn, »den antike Architektur i fransk Aand. Fransk er hans sobre Detailbehandling, fransk hans Klarhed i Opfattel­ sen af Helheden, fransk hans Forkærlighed for den rene Flade og den skarpe Linje.« Harsdorffs Ophold i Rom 1762—64 bragte ikke de Indtryk, som han havde modtaget i Paris, til at blegne, men medførte en videre Udvikling i den angivne Retning. Den Opfattelse af Architekturen, som han havde tilegnet sig i Frankrig, fandt han bekræftet ved de antike Mindes­ mærker, som han saa i Rom. Det var heller ikke saa mær­ keligt, da det netop var i Rom, at Soufflot (Pantheons Bygmester) og andre unge Architekter under deres Stu­ dier paa det franske Akademi havde hentet de Indtryk, som vakte dem til Opposition mod den herskende Stil 15