HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

73

De fattiges Dyrehave

hørende, for at de Baade, hvormed de agter at drive Kadrejhandel, og hvilke skulde være under Lastdrægtig­ hed [d. v. s. en Drægtighed under 22 Tdr. Korns Vægt], kan blive indregistrerede under et af Toldinspektøren fastsat Løbe-Nr., der skal paamales begge Sider af Bag­ stavnen og i en passende Størrelse anbringes midtvejs paa begge Sider af Sejlet.« Bornholmske Kadrejere pukkede senere undertiden paa deres »Bevilling«, men General­ toldkammeret vilde ingenlunde anerkende nogen saadan; det var et Kontrolmiddel og ikke nogen Bevilling, der var sat i System. Kadrejerne havde kun maattet under­ kaste sig et særligt Keglement. I en senere Skrivelse fra Generaltolddirektoratet til Justitsministeriet gøres op­ mærksom paa, at lignende Bestemmelser ikke er truffet andre Steder end paa Bornholm. Og dog viste de sig utilstrækkelige til at sætte Skik paa de bornholmske Kadrejere. I 1863 verserede en Sag for Hammershus Birks Politiret om en mystisk og opsigtsvækkende Kadrejaffære. Nogle Allinge-Kadrejere havde købt et betydeligt Kvan­ tum Korn af en tysk Skipper, hvis Skonnert »Emil« der- paa var blevet gennemboret og sænket. Det var ikke blQt Smugleri, men ogsaa ulovlig Handel med en fjendtlig Magts Undersaatter, det drejede sig om. Sagen gav An­ ledning til, at der indførtes en endnu skarpere Kontrol med Kadrejerne, ikke blot paa Bornholm, men ogsaa paa Sjælland, og det var maaske ikke helt tilfældigt, at der klos op ad »De fattiges Dyrehave«, paa Mtr. 131, var indrettet en Bolig for Strandtoldbetjenten. Men i øvrigt har man sikkert kunnet støde paa dem langs med hele den sjællandske Kyst. I sin Bog om J. C. Hostrup (1916, S. 233 f.) giver Helge Hostrup en interes­ sant Skildring af Kadrejerne i Espergærde, hvor Familien i Sommeren 1870 havde lejet sig ind hos en Fisker: »Paa de Tider laa saa godt som ingen paa Landet i Espergærde. Det lille, hyggelige Fiskerleje var ikke op­ daget endnu. Strømmen gik udenom, hvis der da var