HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

74

De fattiges Dyrehave

nogen Tilstrømning til Sommerboliger, der laa nord for Taarbæk. Fiskerne spekulerede endnu ikke i Jord og Huslejlighed. De levede væsentlig af at kadreje. Handelen med Skibene og det dermed følgende Smug­ leri dreves i stor Stil. Kadrejerne kom ofte hjem om Mor­ genen før Solopgang med Baaden lastet til Randen. Da gjaldt det om at faa alt indsmuglet Gods stuvet til Side, inden Toldkontrolløren kom paa Benene. Under en Bunke Tovværk kunde der være gemt Vin, der i al Stilhed skulde transporteres til Høkeren. Det var en Forretning, der k ræ ­ vede baade Raadsnarhed og Mod. Man havde Loven i Hælene. Man maatte være yderst forsigtig, naar Told- krydseren var i Farvandet. I en snæver Vending maatte man ogsaa helst kunne smutte fra ham. Og man skulde kunne sejle Skibene ind. Det var ikke vanskeligt at kende Kadrejerbaadene, selv paa lang Afstand. De sejlede dri­ stigere end nogen anden. I strygende Blæst, naar F i­ skerne tænkte paa at rebe, løb disse forvovne Kadrejere med Topsejl oppe. — Nabokonen havde fire Sønner, der var Kadrejere. For Børnenes Fantasi stod der Eventyr­ glans over dem. Det betragtedes som et sørgeligt Neder­ lag, om en Kadrejer var fanget af Toldvæsenet og straffet for Tyveri. Men det skete ikke ret ofte.« Toldvæsenet ha r øjensynlig gjort den Erfaring, at det var lettere at passe paa Skipperne end paa Kadrejerne. I 1882 bestemte et Reglement for Færgefarten mellem den sjællandske og den svenske Kyst, at den Færgemand, der drev Kadrejhandel fra sin Baad, skulde have sin Færgeret forbrudt. Nu er Kadrejerne som sagt et forsvundet Folkefærd. De hurtigtsejlende Dampere har gjort det for farligt at lave Kadrejvendinger. I Sømandshistorier og i Folkeko­ medier kan man træffe dem. I Carit Etlars »Salomon Baadsmand« og i »Anders Tikjøb« optræder de — paa Scenen, hvor ogsaa »De fattiges Dyrehave« endnu er at se — som Kulisse.