HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
72
I)e fattiges Dyrehave
men som er et Svin med sine Garn, kan li’saa godt straks give sig til at kadreje og stjæle Tovværk.« I Reglen har Kadrejerne dog været raske Folk, dum dristige Vovehalse, og de handlede somme Tider med større Ting end Tovender. En Kadrejer skulde kunne udføre et Kunststykke, som ikke enhver Fisker turde indlade sig paa: For i rette Øjeblik at gribe den Trosse, der k a stedes ud til ham, maatte han med sin Baad i yderste Øjeblik glide klos forbi Stævnen paa det sejlende Skib. Trossen kastedes ud paa den modsatte Side, hvorfra Kadrejeren kom; gik han forbi, før det rette Tidspunkt var inde, drev Skibet fra ham, kom han et Øjeblik for sent, sejlede det ham i Sænk. Der skulde baade Kløgt og Koldblodighed til at gøre en »Kadrejvending«. Naar den ene af Parterne slap sin Ende af Trossen, var Fo rre t ningen forbi, og saa overlod man Kontraparten til hans egne Følelser, naar han opdagede, at der var mere Vand end Brændevin i Ankeret, eller at den nedkastede Sejl dugsrulle indvendig var opgnavet af Rotter. Toldvæsenet havde sine store Besværligheder med at kontrollere Kadrejhandelen, og Generaltoldkammeret hav de stadig et vaagent Øje med Baadene. Paa Bornholm, hvor Kystforholdene maaske gjorde det særlig vanskeligt at forebygge Smugleri, havde man set sig nødsaget til at træffe særlige Forholdsregler. I en Skrivelse fra General- toldkammeret af 20. September 1845 til Amtmanden paa Bornholm fastsættes Bestemmelser for de Former, hvor under Kadrejhandel maa finde S te d 1): For ikke helt at berøve en fattig Befolkningsklasse sin Næringsvej »til lades det indtil videre, at de Kystboere, der ingensinde er antrufne i Overtrædelse af Toldanordningerne og øn sker at befatte sig med denne Handel, maa inden hvert Aars 15. November derom gøre Anmeldelse for vedkom mende Toldopsyn i det Tolddistrikt, hvor de er hjemme- *) Sagen findes i Rigsarkivet under Journ. Q (1863) 2863.
Made with FlippingBook