HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

524

Et Fald nedad Ærens Trappe

befalede Kancelliet Ansøgningen, »da Familien ligesaa godt var sikret, naar han sad paa Akerhus«, og ved kgl. Resolution af 9. Febr. blev Flytningen bevilget paa den udtrykkelige Betingelse, at den skete uden nogen Udgift for det offentlige. Han kom dog ikke til Akershus, da Kommandanten maatte meddele, at Fangens Helbreds­ tilstand gjorde det og vist ogsaa for Fremtiden vilde gøre det umuligt for ham at foretage en saadan Rejse. Endelig aabnedes Fængslets Døre for ham, idet han ved kgl. Resolution af 28. Decbr. 1810 blev løsladt paa Grund af »Alderdom og Svaghed« paa det Vilkaar, at han ikke maatte komme uden for Trondhjems Stift, ellers vilde han straks blive genindsat. Han var da 68 Aar gammel. Bertelsen havde meget mod sin Vilje under Presset af Kommandant, Kancelli og Magistrat maattet give efter og gaa ind paa Løsladelsen, ligesom han maatte lade ham beholde den ringe Understøttelse, benved 200 Rd., som han havde ydet ham i Fangenskabet. Men give ham mere til at leve for i Byen Trondhjem, hvor han tog Ophold, satte han sig imod med Hænder og Fødder, og Knap, som umuligt kunde komme ud af det med det og det lidet, han fik fra den øvrige Familie (vel især fra Sønnen), bad derfor om 10 Rd. om Maaneden yder­ ligere af Bertelsen. Da denne trods gentagne Skrivelser fra Kommandanten ikke svarede, maatte Kancelliet tage Affære, idet det gjorde Kommandantens Ord til sine, »at det vilde være i højeste Grad ubilligt, om Knap i sin Alderdom skulde være udsat for Næringssorger«, og opfordrede Bertelsen til at rykke ud med de 10 Rd., ellers vilde det henvende sig til Kongen om Sagen. Imidlertid døde Agent Bertelsen i Marts 1811, og de pinlige Underhandlinger fortsattes med Sønnen, Grosse­ rer Bertelsen, indtil det endte med en kgl. Resolution af 22. Oktbr. 1813, der paalagde »Bertelsens Arvinger