HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe

523

Saa er han i de næste Aar faldet noget til Ro og har begyndt at vænne sig til Forholdene, eller han har ladet sig afholde fra nye Skriverier af Kommandanten, der kunde fortælle ham om Svigerfaderens Ubønhørlig­ hed. Først i 1798 kom han igen med en Ansøgning, denne Gang om at maatte blive forflyttet til Møens Tugt­ hus. Men da Bertelsen paa ingen Maade vilde gaa ind paa at faa ham paa nærmere Hold, blev det heller ikke til noget. Der gik atter nogle Aar, indtil han i Slutningen af 1804 eller Begyndelsen af 1805 atter søgte om at blive løsladt, vistnok til Dels støttet af Kommandanten, men atter strandede det paa Bertelsens Modstand. Saa indsendte han 4. Aug. 1807 Ansøgning om at blive forflyttet til Akershus Fæstning ved Christiania, da hans Helbred ikke kunde taale det barske norden- fjældske Klima, og denne Gang fik han uforbeholden Anbefaling fra Kommandanten, der aflagde Vidnesbyrd om hans gode Forhold i Fængslet. Der blev nu afæsket Kancelliet en Erklæring. Men Sagen var jo ikke saa presserende for Kancelliet som for Fangen, og det va­ rede halvandet Aar, inden den kom. Thi først skulde der forhandles med Familien, og for ikke at genere den gamle Bertelsen, som dengang var henved de Firs, hen­ vendte man sig først til Sønnen, Børge Knap, der alle­ rede i flere Aar havde siddet som Præst i Brahetrolle- borg paa Fyn ; men »af Frygt for at forværre sin Faders slette Helbred ved at forny Erindringen om en Genstand, der havde forvoldet ham saa megen Kummer, havde han udsat at forhandle denne Sag med Faderen«; og saa maatte’Kancelliet alligevel gaa til Bertelsen, hvis Søn paa Faderens Vegne svarede, at han allerhelst saa, at Knap blev, hvor han var, men hvis Flytningen var al­ deles nødvendig, vilde han betale Omkostningerne, som det blev forlangt. I sin Erklæring af 2. Febr. 1809 an