HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

522

Et Fald nedad Ærens Trappe

Ansøgninger om Løsladelse eller Forflyttelse1). Som næsten alle Fanger af den Slags er han begyndt sit Fængselsliv i det Haab, at det kun skulde blive af kort Varighed. Allerede i April 1790 søgte han om Løsladelse paa de Vilkaar, at han kun maatte tage Ophold i Jylland eller i Christiania og Bergens Stifter, og at Bertelsen og Tybring for Fremtiden skulde fritages for at underholde ham, naar de blot gav ham 200 Rd. til Rejsepenge; subsidiært tilbød han helt at forlade Kongens Riger og Lande. Men efter at have korresponderet med Kom­ mandanten, Major v. Sønnich, satte Bertelsen sig paa det bestemteste derimod, da han ikke havde vist det mindste Spor til Forbedring, og da han formentlig ikke vilde holde sig Forpligtelsen efterrettelig, men snart igen komme til København til Fare for Bertelsen og hans Familie og til Skade for sine Børns Opdragelse og hele Velfærd; og da han ikke havde det mindste at leve af, vilde han igen begynde paa sine nedrige Handlinger. Ogsaa Kommandanten erklærede, at Knaps Opførsel havde været saadan, at Løsladelse var ganske utilraade- lig, hvor gerne end Fæstningen saa sig befriet for denne Fange. Kun een, Præsten Wittrup, talte nogenlunde til hans Gunst og sagde, at han havde opført sig stille og upaaklageligt, men rigtignok heller ikke vist Anger eller Bedring. Efter liere Forhandlinger endte det med, at Kancelliet, især støttet paa Bertelsen som den, der havde at betale, i Decbr. 1790 afslog Ansøgningen. *) Paa Forespørgsel har Trondhjems Stiftsarkiv velvilligt m ed­ delt mig, at der kun findes meget faa Arkivsager der vedkommende Munkholm og dens Fanger. Angaaende Knap er der dog 19 Skrivel­ ser, de allerfleste vekslede mellem Kommandanten og Bertelsen. Dem har jeg ikke haft Lejlighed til at se; men egentlig nyt antager jeg ikke, de indeholder, da jeg gennem Kancelliets Journaler helt har kunnet forfølge Sagen.