HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

521

Et Fald nedad Ærens Trappe

og Tanken paatrænger sig igen, naar man bliver be­ kendt rned de senere Forhandlinger mellem Kancelliet og Familien, som der ganske kort skal gøres Rede for. Først dog nogle faa Ord om Munkholm. Den gamle Fæstning var siden Griffen feids Tid blevet benyttet som Statsfængsel, dog ikke meget. Foruden Griffenfeld næv­ ner L. D a a e1) kun seks, der kan betegnes som egent­ lige Statsfanger. De fleste Fanger, hvoraf der foruden Knap nævnes 27, var af en anden Slags; fhi Munkholm blev ligesom Møens Tugthus brugt som midlertidigt Op­ holdssted for Folk, der havde gjort sig skyldige i min­ dre Lovovertrædelser som Løsgængeri, Betleri og Smaa- tyverier, og indsattes der for at undgaa strengere Straf, eller, som Danske Atlas udtrykker sig, for »skikkelige Folks uskikkelige og vanartige Børn«, som ved uordent­ ligt Levned og Udsvævelser eller blot som sindssyge var til Besvær for Forældre, Paarørende og Værger, og som indsattes mod, at Familien eller de selv enten helt eller delvis betalte for deres Underhold, kort sagt en helt vilkaarlig Justits, der minder 0111 Frankrigs Lettres de cachet og Bastille2). Selskabet paa Munkholm synes dog i det hele at have været af en noget fmere Kvali­ tet end i Møens Tugthus; det var mest Officerer, Præ­ ster og andre Embedsmænd, ja der findes endog nogle Adelsmænd iblandt dem. Kun een Fange har siddet der længere end Knap, nemlig Fændrik Fredrik Chri­ stian Kriiger, som for »Forseelser i Tjenesten og Sinds- svaglied« blev indsat 1751 og benaadedes 1806, men da var han saa indlevet der og saa sløv, at han foretrak at blive, hvor han var; han døde paa Munkholm 1809. Om Knaps Liv deroppe er der kun lidet at berette; man hører egentlig kun om ham i Anledning af hans

L) »Munkholm og dens Fanger,« i »Hist. Arkiv« 1881. 2)

Om Møens Tugthus se m ine »Kulturskildringer fra Køben­

havn i det 18. Aarh.«, p. 1. og 126.