HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe 511 og troede, at den vilde kunne skade ham hos hans Handelsvenner, hvad Knap aldrig havde tilsigtet. Han haabede derfor, at Kongen vilde være saa naadig at lade Sagen bero og ikke lade den føre videre frem til Dom­ stolene. Kancelliet tillod sig dog at være af en anden Me­ ning og saa paa Sagen med Braems Øjne. Genném Magistratens Præsident gav det ham Valget mellem selv at søge sin Afsked — en meget lempelig Afgørelse, skulde man synes — eller blive tiltalt for Embeds For­ brydelse og midlertidigt suspenderes. Men Braem kunde ingen Vegne komme med ham; han var spydig og over­ legen under Forhandlingerne, og Braem maatte meddele Kancelliet, at han havde det bestemte Indtryk, at Knap overhovedet ikke havde Begreb om, af hvor stor Vigtig­ hed Sagen var for ham. Da han ikke var at formaa til at afgive en positiv Erklæring, men henskød sig un ­ der Majestætens Godtbeiindende — da han af sin Naade havde betroet ham Embedet, maatte han ogsaa af sin Naade afgøre, om det skulde fratages ham —, indstil­ lede Kancelliet i Maj 1785, at der blev anlagt Sag mod ham, og ved kgl. Befaling af 13. Maj blev det ogsaa bestemt, at den skulde føres ved Hof- og Stadsretten. Men da Generalfiskalen, Peter Uldall, gjorde gældende, at det var nødvendigt at forhøre Knap og konfrontere ham med Unna, hvilket vilde forhale Sagen ved Hof- og Stadsretten, blev der 3. Juni nedsat en Kommission a f de to Assessorer Andreas Bang og Ole Thestrup, og denne dømte ham 5. Decbr. 1785 til at have Embedet forbrudt. Knap appellerede imidlertid Dommen, og derved forhaledes Afgørelsen endnu et Aar, idet den be­ kræftende Højesteretsdom først faldt 11. Decbr. 1786. I Præmisserne hedder det, at han havde gjort sig skyl­ dig i overlagt Overfald og Bedrageri, hvilket var saa meget mere afskyeligt for en Øvrighedsperson, da Loven