HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe

512

markerer saadan Gerning med tre Marks Straf. Dermed var Knap endelig ude af Magistraten. Imidlertid havde Knap i Tiden mellem de to Domme sørget for, at Bysladderen holdtes vaagen. II. Det var gaaet mere og mere ned ad Bakke for ham baade i økonomisk og moralsk Henseende. Bryggeriet var gaaet helt i Staa, og snart mistede han ogsaa Ejen­ dommen i Baadhusstræde og stod for sin Ruin. Sviger­ faderen, der sikkert var en meget velhavende Mand (hvilket blandt andet fremgaar af Knaps Ytring, at han ikke havde taget Konen for Pengenes Skyld), men ogsaa var lidt paaholden, havde vel støttet ham en Del, men det hørte snart op, i alt Fald efter at Kommissions­ dommen var fældet, da der indtraadte et fuldstændigt Brud, ogsaa mellem Knap og hans Hustru, som efter alt at dømme var et lille, uselvstændigt Menneske, der helt gik i Faderens Ledebaand. Samlivet mellem dem havde for øvrigt aldrig været helt godt. Medens han som sagt til Overdrivelse priser sin første Kone som et Mønster paa Dyd (man kommer til at tænke paa den Mand, der altid priste sin første Kones udmærkede Ølle­ brød, hver Gang han fik denne Ret til Middag i sit andet Ægteskab), udtaler han sig med langt større Fo r­ behold om den anden og siger, at Grunden, hvorfor han maaske saa hurtigt vandt hendes Hjerte, var, at han var ophøjet paa den af ham saa meget omtalte Trappe, og at Forholdet mellem dem i Begyndelsen var meget maadeligt, men senere blev en Del bedre. Ind i 1786 var han kommet i Gæld paa ca. 4000 Rd., blandt andre til sin eneste endnu levende Søster, den ovennævnte Johanne Margrethe, for hvem han havde været Kurator indtil Januar 1786, da hun anmodede