HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe

5 1 0

der intet tabes derved, da han vistnok ikke kan opleve den Tid, da han i Raadstuen kan nyde L ø n 1), og der imidlertid kunde indtræffe mange andre ulykkelige Ting som Følge af denne Sag« . Men Knap vilde ikke, og i det hele har han vist en »usædvanlig Ligegyldighed og den ham egne Letsindighed«, ja han har endog pukket paa, at han havde mægtige Patroner, der nok skulde beskytte ham. Braem beder derfor Kongen, som altid har vist den af saa mange værdige Personer bestaaende Magistrat sin synderlige Naade, foretage det, som kan befri den for Eftertale og Omdømme hos Byens Ind­ byggere, at den ikke skal sættes under lige Prædikat med Justitsraaden. Knap saa imidlertid eller lod i det mindste, som 0111 han saa Sagen paa en helt anden Maade. Braem var hans svorne Fjende og hadede ham ; han havde altid været imod, at han fik Sæde i Raadstuen, og nu vilde han benytte Anledningen til at komme ham til Livs. Sagen mellem ham og Jøden var en helt privat Affære, som nu var endelig afgjort til begges Tilfredshed, og den vedkom ikke Tredjemand, som havde at holde sin Næse derfra, og i alle Tilfælde berørte den ikke i mind­ ste Maade det ham allernaadigst anbetroede Embede, som han havde røgtet upaaklageligt, og desuden kunde enhver jo fejle og derfor godt bestyre et Embede, det var der da saa mange Eksempler paa. Han var saa meget snarere gaaet ind paa Forliget, som Stævningen havde vakt Uro i hele hans Hus og især hos hans kære, syge Kone, som havde tillagt Historien langt større Betydning, end den i Virkeligheden havde, og saa og- saa for Unnas Skyld, da denne havde taget sig hans i Hidsighed fremførte Beskyldning for Aager meget nær

Viceraadmændene fik ingen Løn, men rykkede efterhaanden

op, naar de virkelige, lønnede Raadmænd gik af.