HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

509

Et Fald nedad Ærens Trappe

livad han ejer, ind paa ved Domstolene at blive renset for den og faa Oprejsning. Men Knap har valgt en an­ den Vej. Befrygtelig har hans Samvittighed ikke raa- det ham til at faa Sagen afgjort ved Dom; han har skyet Lyset og i Stedet for troet det tjenligst ved en Af­ bigt — det, han kalder et Forlig — at indgaa paa saa haarde Konditioner, at han bestyrker Beskyldningen, ja han har endog maattet betale Mulkt. Han burde selv have indset, at en Øvrighedsperson, der søges ved Ret- len for saadanne Sigtelser, vel kan rehabiliteres ved en Frifmdelsesdom og derved tilkendes Reparation, men ingenlunde ved en ren Afbigt, der bestyrker Saggivelsen. En Øvrighedsperson bør være immaculatus famæ, og særlig gælder det en Øvrighedsperson i Kongens Residens­ stad og i en Menighed paa 93,000 Mennesker, hvoriblandt der er gode og onde, lydige og ulydige samt dristige. Det er meget ubehageligt og tungt for Magistraten, at en af dens Midte beskyldes for saadanne Ting og maa »gøre en Jøde Afbigt« — det er tydeligt, at for Braem og hans Samtid var det langt værre end, om det havde været en Kristen — og ved at betale Mulkt indrømme, at Beskyldningen er sand. Paa Raadstuen forekommer mange Sager, hvor man maa foreholde Parterne deres Adfærd, og det vilde være meget ubehageligt, om det skulde forekastes Magistraten, at en af dens Midte gjorde noget, der var værre, og der er dem, der er dristige nok til at komme med saadanne Bebrejdelser. Hvis Knap mod al Formodning skulde blive i Raadstuen efter en saadan Beskæmmelse, maatte han, hvor lidet skikket han end var dertil, efter sin Tur bivaane Lavs­ samlingerne, og det vilde være beskæmmende for Magi­ straten, om en eller anden, Mester eller Svend, skulde opstaa og forekaste ham denne Sag. For at forekomme et saadant Vanrøgte har baade Braem og andre søgt at overtale ham til selv at søge sin Afsked, »allerhelst da