HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
Et Fald nedad Ærens Trappe
5 0 8
var en fuldt ud hæderlig Mand, lod det naturligvis ikke blive derved, men udtog straks Dagen efter Stævning mod ham ved Hof- og Stadsretten for Overfald og Vold og indgav samtidig en Klage til Politimesteren, Konfe- rensraad Christian Fædder. Rygtet om Begivenheden fløj snart ud over hele Byen, og Knap maatte for at redde sig og faa Stævningen og Klagen taget tilbage nogle Dage efter (11. Jan.) gaa ind paa et Forlig med Unna. Det var kun paa meget haarde Betingelser, han opnaaede det. Foruden at udstede en ny Obligation paa 500 Rd. som anden Prioritet i sin Ejendom maatte han underskrive en Erklæring om, at han havde be- gaaet Handlingen i Overilelse og Ubesindighed, og at han aldrig havde erfaret noget uredeligt om Unna, som kun havde taget 5 pCt. af ham, samt at han for Efter tiden ikke vilde angribe ham hverken i Ord eller Ger ninger; Erklæringen skulde læses og protokolleres i Hof- og Stadsretten, og Unna maatte fremvise den for, hvem han v ilde ; desuden skulde Knap betale i Bøde 5 Rd. til de fattiges Kasse og ligesaa meget til den jødiske Nations fattige. Hvad Sagen ikke før var blevet debatteret i Byen, blev den det nu; blandt andet blev hans Kvalifikationer som Medlem af Magistraten Genstand for nærgaaende Betragtninger, og Præsident Braem mente nu at burde skride ind for Magistratens Æres Skyld og sendte den 28. J anua r en lang Forestilling til Kongen. Den er saa betegnende for hele Magistratens Stilling, at den træn ger til en nærmere Omtale. Den begynder saaledes: »Justitsraad Knap, som har vidst for nogle Maaneder siden at tilvejebringe en Plads i Københavns Raadstue, er ved en Stævning . . .«, og efter at have refereret Sagen siger Braem, at ingen ære kær Mand, som har en god Samvittighed, bør lade en saadan Beskyldning gaa upaatalt hen, men sætte alt,
Made with FlippingBook