HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
Et Fald nedad Ærens Trappe 507 tager Hensyn til, hvad han senere indlod sig paa, kan man ikke frigøre sig for den Tanke, at hans Forstand ikke har været vel forvaret. Jeg har dog forgæves i Sagens Akter søgt efter en Antydning af, at man ikke har anset ham for normal. Men herved maa man dog erindre, at man dengang ikke var saa forhippet paa at finde Forbrydelsens Psykologi, og at Sindssyge dengang og længe, længe efter betragtedes som en Skam ikke alene for den vedkommende selv, men for hele Familien. Sikkert er det, at der i Familien har været Disposition. Den ene af Ludvig Knaps Døtre, Ed le Louise Vilhel- mine, blev sindssyg som voksen, og hans Søstersøn, Børge Møller, en Søn af den ovennævnte Hørkræmmer Mathias Møller, var det ogsaa. Men tilbage til Sagen. Blandt andre var Knap i Gæld til Jøden Raphael Ascher Unna1), til hvem han havde udstedt to Vekselobligationer paa 500 og 300 Rd. Knap siger selv, at »Aktiers Køb, som siden forvandle des til Obligationskrav med deraf flydende Renter«, var første Aarsag til Pengehandelen mellem ham og Unna. Den 7. J anua r 1785 kaldte Knap Unna til sig i sit Hjem for at faa Obligationerne fornyede, hvilket de ogsaa blev. Men derefter tilkaldte han sin Tjener og to andre af sine Folk, som han havde holdt skjult i et Sideværelse, beskyldte Unna for at have taget Aagerrenter (32 pCt.) af ham, overfaldt ham sammen med Folkene, tog Obliga tionen paa de 500 Rd. fra ham og rev den itu, hvorpaa de med Knubs og Stød jog ham bort. Men Unna, der ') Raphael Ascher Unna (f. i København 1732, død smstds. 1803), der dengang boede i Kompagnistræde, var ligesom Faderen Joseph Ascher Unna (død 1772) Pantelaancr og Handelsmand; senere kaldtes han Veksellerer. Han var eller blev i alt Fald seuere en meget anset Mand inden for den jødiske Menighed, Forstander og Legatstifter. Han var gift, men efterlod sig ingen Børn (velvillig Medd. af Bibliotekar J. Fischer).
Made with FlippingBook