HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe

506

han, som han selv fortæller, »ved Forbøn hos en høj Velynder (Guldberg?) udvirkede, at han ligeledes ophøje­ des paa Ærens Trappe« .1) Men med Viceraadmands- posten havde Knap ogsaa kulmineret. Hans Pengesager var efterhaanden komne i den største Uorden. Selv siger han (i 1788), at de sidste tolv Aar havde været meget dyre, saa at han som en Straf fra Gud var blevet sat tilbage, og at den egentlige Aarsag til, at hans Velfærd var gaaet overstyr, var Aktier og Tallotteri, hvilket lyder meget troligt, da det netop var i disse første Aar efter Lotteriets Oprettelse, at Spillelidenskaben rasede stærkest og voldte Ulykke og Ruin i saa mange Hjem. Sikkert er det, at han havde ført et ødselt Liv. Svigerfaderen fortæller (1786), at han havde formøblet nogle og 20,000 Rd., som vel hovedsagelig var hans Arv efter Forældrene; muligt har han ogsaa arvet en Del efter sin første Kone; ved Sam- frændeskifte med Rørnene, da han var ved at indgaa sit andet Ægteskab, blev der indsat en ret betydelig Sum (5000 Rd.) for dem i Overformynderiet. Nok er det, i Slutningen af 1784 var han kommet i en betyde­ lig Gæld, og da var det, at han for at rede sig ud af en øjeblikkelig Forlegenhed greb til en besynderlig Ud­ vej, som hverken vidner om sundt Omdømme eller nogen videre stor Snedighed. Det kunde snarere tyde paa, at den var udklækket i en syg Hjerne. Og naar man ') Poul Rasmussen fortæller i sine *Optegnelser« (Personalh. Tidsskr. 3. R . V.), at »Justitsraad Knap fra Guldbergs Tid . . . . for­ libede sig i en Urtekræmmer Bertelsens Datter og overtalede engang Faderen til at følge med tii Apartement hos Kongen, men Bertelsen var nær blevet vist bort af Fureren, som kendte ham. Knap hen­ vendte sig da til Guldberg og skaffede sin Svigerfader Titel af Agent«. I den senere om talte Vise af Sigvard Lyche: »Den ved sin Mands Bortrejse lykkelige Kone« ant\rdes det for øvrigt, at Bertelsen havde betalt for at faa Titlen.