HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe 505 af Klosterstræde), med hvem han 1783 og 1785 fik to Døtre, som begge døde som spæde Børn og begge hed Birgitte Lorentze. Knap har sikkert været en letlevende Mand med flotte Vaner og har efter hans egne Ytringer ført et sel­ skabeligt og gæstfrit Hus, hvorved han har forstaaet at skaffe sig formaaende Venner og Velyndere, som kunde hjælpe ham til at faa Rang og Titler eller, som han selv kalder det, »blive ophøjet paa Ærens Trappe«, noget, han øjensynligt har sat megen Pris paa. Allerede i Efteraaret 1774 søgte han Kongen om at faa Sæde som Viceraadmand i Københavns Magistrat; men den­ gang lykkedes det ikke, thi da Kancelliet spurgte Magi­ straten, hvilke Fortjenester han havde, svarede den noget spydigt — det er, som om han allerede dengang ikke havde det bedste Ry paa sig —, at, om han havde gjort sig noget meriteret i de faa Aar, han var Student og boede hos sin Moder, var den ubekendt, men siden han havde vundet Borgerskab som Brygger, havde han ikke været brugt i nogen af Statens Forretninger. Et Aar efter, i Decbr. 1775, opnaaede han imidlertid at faa Titel af Kancelliraad, og i 1781 steg han .de t næste Trin i Vejret og blev Justitsraad. Noget senere søgte han om at blive Etatsraad, men Christian VII, som i sin Sindssygdom ofte kunde finde ret drastiske og ram ­ mende Udtryk, skal have afvist det med den Bemærk­ ning: »Knap Justitsraad, langt mindre Etatsraad«. Endelig lykkedes det ham gennem Kancelliet trods Magistratens og navnlig dens Præsident, Geheimeraad Gotthardt Albert Braems Modstand den 5. April 17841) at blive Viceraadmand, og han var nu et godt Stykke oppe ad Trappen. Ogsaa sin Svigerfader havde han skaffet Plads der og faaet ham udnævnt til Agent, idet

1) Bestalling af 31. Marts. Se Kbhvns. Dipi. VI p. 128.