HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

504

Et Fald nedad Ærens Trappe

Eksamen, teologisk Attestats, alle med bedste Karakter. Men samme Aar han blev Kandidat, døde Faderen, hvem Sønnen priser i høje Toner, navnlig for hans Ærlighed, og den Udenlandsrejse, som Faderen havde planlagt for Sønnen, blev derved opgivet. Han fortsatte dog endnu en Tid Studeringerne og »øvede sig ogsaa paa Prædike­ stolen«, som han selv fortæller; »men dels Regerings­ formens Forandring (Struensees Fald), dels et svagt Bryst« fik ham til at opgive den studerende Vej og slaa ind paa den Næringsvej, som havde givet hans Fo r­ ældre Brødet, idet han 15. Novbr. 1773 tog Borgerskab som Brygger og flyttede til Raadhusstræde (Hjørnet af Brolæggerstræde?), medens Moderen vedblev at bo i Rosengaarden og vistnok fortsatte Mandens Forretning lige til sin Død 1782. Aaret efter at Ludvig Knap havde etableret sig, blev han gift med Datteren af den i 1760 afdøde Sogne­ præst til Garnisons Kirke Søren Lemvigh, Ernestine Albertine, hvem Knap karakteriserer med saa højtra­ vende Udtryk som »det dydigste Fruentimmer, Jorden kunde eje«. De havde seks Børn, af hvilke den ældste blev den kendte og ansete Sognepræst til Brahetrolle- borg-Krarup paa Fyn og Meddirektør ved det fynske Skolelærerseminarium Børge Knap . *) Efter at den første Kone var død 1782 i Barselseng, ægtede Knap Aaret efter den attenaarige Anna Marie Bertelsen , Datter af Urtekræmmer Lorentz Bertelsen i Vinrmelskaftet (Hjørnet x) Børge Henrik Knap, født 1775, blev Student 1791, Kapellan ved Holmens Kirke 1796, Præst i Brahetrolleborg 1801 og tog 1844 sin Afsked med Titel af Konsistorialraad. Han var gift med Kir­ stine Sophie, Datter af Etatsraad Jeppe Prætorius, og døde 1850 som Ejer af Herregaarden Aalykkegaard paa Fyn (se Biogr. Lex.). Ludvig Knaps andre Børn med den første Kone var Anna Ludovica Cathrine (f. 1776), Severine Christine (1777), Edle Louise Vilhelm ine (1779), Sø­ ren Lemvigh (1781) og Søren Albert (1782).