HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe 503 Efterretninger« og »Kjøbenhavns Aftenpost« har den kun sat sig ringe Spor.*) I. Ludvig Christian Knap blev født i København i 1748 (døbt 27. Januar) som Søn af en Brygger Børge Jensen Knap, der boede i Bosengaarden lige fra 1737 til sin Død, en vistnok ret anset og solid Mand, der 1737 blev udnævnt til Overformynder og 1751 fik Sæde blandt Stadens 32 Mænd. Han var født 1703, stammede maaske fra den norske Slægt af samme Navn2) og var gift med en norsk Præstedatter Ludovice Christiane Paus, med hvem han foruden Sønnen Ludvig, der var Ægteparrets yngste Barn, havde tre Døtre, hvoraf den ene døde som lille Barn og den anden, Birgitte Louise, døde 1784, samme Aar som hendes Mand, en Hørkræm­ mer Mathias Møller, medens den tredje Datter, Johanne Margrethe, der var den førstfødte, levede ugift og senere vil blive omtalt. Begyndelsen paa Ludvig Knaps Løbebane peger i en helt anden Retning end den, den senere tog. Han lader til at have været et ganske godt Hoved; 1766 blev han Student, Aaret efter tog han anden og 1768 tredje *) K i l d e r n e er væsentlig utrykte: Sjæll. Miss. Nr. 367—68 (1785) og 124 (1787) og Kancelliets Journaler (Rigsark.) samt Magi­ stratens Raadstueprotokoller, Kopibøger og Kollegiebreve (Raadstue- ark.). Af trykte Kilder anføres (foruden enkelte, der er nævnte i Teksten) den her ofte citerede Piece af L. C. Kn a p : »Et tydeligt Be­ vis paa den yderligste Hevngjerrighed, som næsten udarter til Umenneskelighed« (Kbhvn. 1788), som dog maa benyttes med stor Varsomhed. 2) Han nævnes i H. Th. Knap, »Familien Knap i Norge« (Kri- stiania 1911) som sandsynligt hørende til den norske Slægt; men hvorledes Slægtskabet hænger sammen, oplyses der intet om. Jeg antager for sikkert, at Børge Knap er Søn af den i København boende islandske Købmand Jens Jensen Knap, der endnu levede 1737.