HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

ET FALD NEDAD ÆRENS TRAPPE

AF H. WEITEMEYER D et attende Aarhundredes København havde sine Skandalehistorier ligesaa godt som vor Tids, og de vakte mindst ligesaa megen Opsigt og holdt sig læn­ gere som almindeligt Samtaleæmne Mand og Mand imellem end nu, da det ene store Sensationsnummer snubler over det andet og faar det foregaaende til at gaa i Glemmebogen. Sladderen havde dengang mindst ligesaa travlt som nu, men dengang havde den bedre Tid til at vende og dreje den enkelte Sag og trænge ind i alle Byens Kroge og ned i alle dens Lag. Den Historie, som skal fortælles her, afgiver et i flere Henseender godt Tidsbillede og har desuden Inter­ esse ved Magistratens Indblanding i den og ved Rege­ ringens mærkelige Holdning under dens videre Forløb. Den tager sin Begyndelse 1785 og er knyttet til et i vide Kredse kendt og tilsyneladende anset Navn, teolo­ gisk Kandidat, Brygger, Justitsraad og Viceraadmand Ludvig Knap. Som Akterne udtrykker sig, var »hans Navn i hver Mands Mund« fra Begyndelsen af 1785, og det kom ikke ud af den i de første tre Aar. Var Historien hændt i vor Tid, behøvede man kun at søge i Dags­ pressen for at følge den; men her maa man lede andet­ steds, thi i »Berlingske Tidende«, »Adressecomptoirets

Made with