HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Tuleshøj

495

Gerning paa Grundlag af denne ældste detaillerede For­ tegnelse over Bispegodset, der er affattet over 300 Aar efter Svend Estridsens Gave, at ville bestemme Omfan­ get eller Beliggenheden af det ubekendte Gods, der mulig kan have fulgt med Højhedsretten over det halve Herred. Med Hensyn til Spørgsmaal om Biskoppens verds­ lige Magt i Herredet fortjener det yderligere at anføres, at Vragretten omtales i 1275 i et af Biskop P e d e r udstedt B rev :) omtrent med samme Ord som i Stads­ retten af 1294. Derved føres vi helt op til Erkebiskop J a c o b E r l a n d s e n s Tid. Det er en kendt Sag, at denne myndige Prælat, der, forinden han blev Erke­ biskop, i nogle Aar var Biskop i Roskilde Stift og altsaa ogsaa Herre til Borgen i Havn og til Godset i Støvnæs Herred, var en ivrig Forkæmper for Gejstlighedens Ret til Sagefald og Strandret overalt, hvor Kirken ejede Gods, og det er vel endogsaa ret sandsynligt, at netop det ved Kongernes Gavebreve skabte Forhold i Støvnæs Herred kan have været et Forbillede for ham og det reelle Grundlag for denne hans Kamp. Det ser forøvrigt ud til, at Roskildebispen i Tidens Løb erhvervede sig verdslig Jurisdiktion ikke alene i Støvnæs Herred, men ogsaa i Naboherredet, formodent­ lig i S mø r u m s , thi da Kong V a l d e m a r A t t e r d a g i 1341 giver Biskop J o h a n n e s Tilstaaelse for, at denne har overladt ham Københavns Slot og By for de føl­ gende 2 Aar, er det et Vilkaar, at Biskoppen frit maa raade over de to nærmeste Herreder, og at Kongen ikke maa paalægge Indbyggerne i de to Herreder eller paa Amagerland nogen Skat udover, hvad der til Kongens Brug og til Sjællands Indløsning bliver vedtaget paa

*) K. D. I Nr. 21.