HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Tuleshøj

494

have forvexlet Svend Estridsens Gave med den af Pave­ brevene bevidnede Valdemarsgave, er jo ganske ude­ lukket. Langt snarere kunde det vel antages, at den Omstændighed, at Bispestolen allerede ejede det halve Herred, har været bestemmende for Valdemarsgavens Form og Omfang. Det synes da mere nærliggende at godkende Saxos Meddelelse, naar endog andre Omstændigheder taler fol­ dens Korrekthed, end at bestride den, fordi den ikke er yderligere hjem let. Naar vi undersøger Bispestolens Ejendom i Støv­ næs Herred i Jordebogen fra ca. 1400, viser det sig, at endogsaa adskilligt af det Gods, der omtales i Pavebre­ vene som hørende til Absalons Erhvervelser, gennem Valdemarsgaven eller paa anden Vis, er forsvundet i de da forløbne to Hundrede Aar, og at andet er tilkommet. Saaledes synes der at være bortgaaet Gods i O r d r u p og navnlig i V a n l ø s e . Vanløse ses i 1436 at være kommen til Frue Kirke og at være delt imellem Præ- benderne Vanløse, Budinge og Ølsted. Blandt Bispe­ stolens Erhvervelser siden Absalons Dage kan særlig nævnes forskelligt i Lyngby Sogn, bl. a. i L u n d t o f t e , og en Del Jord paa Ama g e r , der havde været i Lunds Domkirkes Eje. Den Sammenknytning af Koskilde Bispestol og Lunds Erkebispedømme, som skete i Absalons Levetid, og den Oprettelse af Frue Kirke i København som Kollegiatkirke, der støttedes saavel af Absalon selv som af hans nærmeste Efterfølgere, maa selvfølgelig ogsaa have virket fremmende for Mageskifter og andre Æ n ­ dringer i Kirkegodset. Men i Tider, hvor der viser sig en saa stor Be­ vægelighed i Godsbesiddelsen, og hvor vi har saa spar­ somme Meddelelser om de forskellige Bispedømmers, Kirkers og Klostres Gods, er det nærmest en halsløs