HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Tuleshøj

4 9 6

Tinge og godkendes af Biskoppen og af Indbyggerne selv.*) Kongen pantsatte imidlertid i Følge den svenske Rimkrønike atter Byen og Borgen med Tilliggende, som kom i Hænderne paa Markvard Stove og andre tyske Adelsmænd, og disse lod Pantet gaa videre til Kong Ma g n u s Sme k , der atter overdrog det til Kong Valde­ mar i 1343. I Rimkrøniken siges Pantet da at bestaa af Købmannehavns Hus og Gurre, Roskilde to Herred og Bytaarnet ved Købmannehavn, samt Sømme, Lille og Tune Herreder.2) Dr. Ol u f Ni e l s e n vil tyde Ros­ kilde to Herred som en Fejlskrift for Roskilde 2 Dele, o : 2 af Bispens Andele af Roskilde By; det er dog utvivl­ somt rigtigere at forstaa Ordene som Roskilde Bispestols 2 Herreder, thi disse og ikke Roskilde By nævnes i Fredsslutningsdokumentet med Magnus Smek.3) I samtidige Dokumenter nævnes ogsaa Roskilde Bispestols og anden gejstlig Øvrigheds verdslige Jurisdik­ tion i andre nordsjællandske Herreder, 4) og der tør her­ efter være tilvejebragt en ikke ringe Sandsynlighed for, at naar Tuleshøj knyttes til Biskoppens verdslige og gejstlige Magtomraade, betegner den netop en Høj ved Herredets Tingsted. Men hvor laa da S t ø v næs He r r e d s Ti ng? Alle­ rede i 1349 omtales Støvnæs Herreds Ting som »p l ac i - t um S t o c c h æ l u n d æ 5) og i 1445 nævnes Herredsfogden paa » Z o k k e l u n d s t h i n g . « 6) Det ældgamle Navn Stokkelund, der formentlig er kaldet saaledes efter Tin­ gets 4 Tingstokke, er da ved Midten af det 15. Aarhun-

l) K. D. I Nr. 56. s) O. Nielsen. Kbh. H. o. B. II p. 17. s) K. D. I Nr. 64. 4) K. D. I Nr. 58 og Nr. 65.

5) K. D. IV Nr. 10. fi) K. D. IV Nr. 48.