HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

493

Tuleshøj

at ogsaa disse har været overdraget Biskoppen for det bagved liggende Herred. Vi mindes derved Saxos Be­ retning om, at S v e n d E s t r i d s e n skænkede Roskilde Domkirke det halve Støvnæs Herred som Mandebod for et Drab af to Hirdmænd i Domkirken. Man har, vist­ nok med Urette, sammenblandet denne Gave med Konge­ moderen Estrids Gave af 50 Bol Jord til Kirken, maaske i samme Anledning; thi dette Gods synes at have ligget i Gønge Herred i Skaane. Men Saxos Meddelelse giver unægtelig en Forkla­ ring paa Oprindelsen til Biskoppens Vragret og til de dertil knyttede øvrige Højhedsrettigheder, der symbolise­ res i Navnet Tuleshøj. Det kan vel indvendes, at Svend Estridsens Gave af det halve Herred, o: de 3 af Herre­ dets 4 nordlige Sogne, ikke er bekræftet andet Sted, men er vore middelalderlige Dokumenter egentlig saa fuldtallige, at den Indvending har Vægt? Det er jo dog først i et Pavebrev, der er 100 Aar yngre end Absalons- tiden, at vi faar Oplysning om, at Kong Valdemar i beseglede Breve havde bortskænket Borgen Havn og det halve Herred, hvori den laa. At Støvnæs Herred med Undtagelse af Lyngby Sogn ganske savner Ivongsgods i »Kong Valdemars Jordebog«, kan i alt Fald give en Antydning af Beretningens Paa- lidelighed. En Gave af det Omfang var jo ingen lige­ gyldig Sag, der fristede til skødesløs eller fejlagtig Om­ tale, og mindst vel for den Forfatters Vedkommende, der som Saxo stod i det intimeste Forhold til Konge­ slægtens Tradition og til selve den daværende Gods­ herre, Roskildebiskoppen Absalon. Man har vel Ret til at antage, at denne betydelige og efter Tidens Forhold usædvanlige Gave var i Bispe­ stolens Besiddelse paa Saxos Tid, thi i modsat Fald vilde Saxo formodentlig have gjort en Tilføjelse om, naar og hvorledes den var gaaet tabt. At Saxo skulde