HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Tuleshøj

4 9 2

lig Bøndernes Hang til Drik og Svir, naar de kom til Staden. Som det vil ses, gav Birkets Retsforhold os ingen Anledning til at søge Tuleshøj som Sæde for Biskop­ pens Jurisdiktion indenfor dets Omraade. Vi vender os derfor til det omliggende Herred, S t ø v n æ s , det senere S o k k e l u n d s He r r e d . Allerede den Udstrækning, som man efter Pave­ brevene maa give Kong Valdemars Gave, peger udenfor Birkets snævre Omraade. Det samme gør Stadsrettens Bestemmelse om B i s k o p p e n s V r a g r e t , der strakte sig fra Ovreaa til Skovshoved. I »Kong V a l d e m a r s J o r d e b o g « ses det, at L y n g b y med Tilliggende, herunder Landsbyen Stokke- rup og Boveskov, den nuværende Dyrehave mellem Mølleaaen og Ordrup Enge, hørte under Kronen. I Lyngby Sogn synes Bispestolen den Gang ikke at have ejet Jordegods, i alt Fald ikke af større Udstrækning, thi Virum og Nærum angives tilligemed de fleste af Mølleaaens Møller endnu i Roskildebispernes Jordebog fra ca. 1400 at høre til Søllerød Sogn i Lyngeherred. Ved at sammenholde disse Angivelser med en senere Tids Oplysning om, at Grænsen mellem Lyngby og Ordrups Jord var Hvidøre Bæ k ,x) og erindre, at Hvidøre først sent i Middelalderen er udskilt af Skovshoved Overdrev i Gentofte Sogn, ses det, at Vragretten strakte sig over hele Herredets Kyst med Undtagelse af Kysten i Konge­ levet Lyngby Sogn. Vragretten er imidlertid en verdslig Højhedsret, der sædvanlig kun er en Del af de samlede Højhedsrettig­ heder, Ret til Sagefald og Bøder, Hals- og Haandsret osv., og det kan næppe kaldes en urimelig Antagelse, 9 Overenskomst om Græsningen d. 11. August 1625 i Tingbogen for Sokkelunds Herred (Landsark. Sj.).