HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

491

Tuleshøj

saaledes synes det ogsaa muligt, at St. Clemens Kirke en Gang har været eneraadende i Landsognet. Selve dens Navn tyder paa høj Alder, men, som E l l e n J ø r ­ g e n s e n siger i sin Bog om Helgendyrkelsen i Danmark: Flere af St. Clemenskirkerne »havde en krank Skæbne, idet de nedbrødes allerede i Middelalderen eller snart efter Reformationen, brøstfældige som de vare. St. Ni­ colaus fortrængte St. Clemens, hvis Kultus ikke har eflerladt sig mange Spo r.«1) Aarsagen til Brøstfældig- heden kan vel netop søges i disse Kirkers høje Alder; ogsaa St. Clemens’ Besiddelse af Landsognet, Birket, tyder paa, at denne Kirke er den ældste, har været Kirken i Havn. Da Byens Kirker efter Oprettelsen af Frue Kirkes Kapitel blev annekterede denne, dannede St. Clemens Kirke Grundlaget for et Præbende af samme Navn, der i 1436 ogsaa havde Tiendeindtægten fra Landsognet. Derimod var Serridslev Bys Indtægter ikke henlagte til St. Peders Præbende, men udgjorde et Præbende Serridslev ved Roskilde Domkirke.2) Efter Reformationen blev Birket henlagt til F r u e K i r k e og, som Lensregnskaberne siger, »theraff oppeberer Proui- sten till wor Frue Kircke her udj Kiøbenhauffn, som ehr Sogneherre udj Bircket, baade Kongl. Mayt. och Prestens anpardt« af Korntienden. I 1625 blev Bøn­ derne i Birket henvist fra Frue Kirke til en anden a f Universitetets Kirker,3) nemlig til Hvidovre, dels fordi den stigende Befolkning i Hovedstaden gjorde det van­ skeligt at ofre de fornødne Kirkestole i Frue Kirke til Bønderne, dels af den samme Aarsag, der jævnlig giver Anledning til Birketingenes Forlæggelse fra Byerne, nem-

9 L. c. p. 113. 2) S. R. D. VIII p. 259 jfr. K. D. I Nr. 246. 3) K. D. V Nr. 168.